445 / 587
De københavnske Gilder
og
deres Grundejendomme
433
kendskab, som disse Edsgilder fremkalder, og forbyder
ogsaa saadanne Edslav, som oprettes i den hellige Ste-
p h an u s ’ Navn, o: Julegilder, eller i Kejserens eget eller i
hans Sønners Navn.
Hvor indgroet Gildevæsenet og Gildenavnet var i
den frank iske Bevidsthed, ses af Forsagelsesordene i
Daabspagten, der er formuleret i 745: »End ec forsachs
allum diabolgelde, o: og jeg forsager ethvert Djævelens
Gilde, a: Sam fund. Endogsaa F anden havde sit Gilde.
I 852 gentager Æ rkeb iskop
H incmar
af Rheims fo r
skellige æ ldre kirkelige Foro rdn inger, rettede mod G i l
d e r og B r o d e r s k a b e r (geldonia vel co n fra tria ), og
disse m aa kun finde Sted, n aa r de er tjenlige til Anseelse
og Nytte og til Sjælens Frelse; de skal frem for alt fremme
Religionen ved at bringe Ofre og Lys, Bønner, Sjælemes
ser, Almisser og and re fromme Gerninger. Men Drikkelag
og Gilder med F raadseri, Vellyst, Kiv og Strid, som h y p
pigt frem kalder D rab og F jendskab , forbydes. P ræ ster
og Gejstlige,' som gør sig skyldige i saadant, skal deg ra
deres, Lægfolk, Mænd eller Kvinder, udelukkes a f K ir
ken, indtil de gør Bod. Ved Brødrenes Samm enkom ster
skal S tridigheder om fo rnøden t jævnes ved Tilkaldelse
af P ræ sten.
I det 9. A arhund rede findes ogsaa and re lignende
Bestemmelser rettede mod Gilderne.
Det. som skulde opnaas i disse Sammenslutninger,
var vel til Dels de festlige Drikkelag, der endnu i Nutids
Sprogbrug betegnes som Gilder, men i endnu højere Grad
den indby rdes Støtte, som Medlemmerne tilsikrede h in
anden ved Eden, en Støtte, som undertiden kunde antage
Form af Sammensværgelse. Gildonierne var med andre
Ord en Fo ren ing af de nord iske Hvirvinger og Fostbrødre-
lag. Det var Gildevæsenets Vildskud, som de kirkelige og
verdslige Myndigheder særlig vilde til Livs, og m an søgte