449 / 587
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
437
Gejstligheden, ligesom flere Hundrede Aar tidligere i det
frank iske Rige, at faa Gilder og Hvirvinger omdannede
efter Ønske. De gam le H e z l a g h omdannedes til S t.
K n u d s G i l d e r , enten helligede K n u d K o n g e eller
K n u d H e r t u g , og til K o n g E r i k s eller K o n g
0 1a f s G i l d e r . Herved opnaaede m an at give Gilderne
og deres Samm enkom ster et kristeligt Præg. Skytshelge
nen blev ihukomm et ved Gildets Fester med M indedrik
og Hymne, og hyppigt var der kny ttet en særlig Præst,
den saakald te Skraapræ st, til Gildet, som tillige var
Vicar ved Helgenens Alter.
Det er ikke let at sige, n a a r disse Gilder er opstaaede,
og det er sikkert ikke sket sam tidigt overalt. E fter Skyts
helgenernes Alder skulde man vel i alt Fald antage, at
E riksgilderne er yngst.
Det tidligst kendte Dokument om disse Gilder er
Kong
Valdemar den Stores
Brev fra ca. 1177, hvori han
tager St. Knudsgildet i V i s b y i sin Beskyttelse, ønsker
at være Medlem af det og paalægger det ligesom de andre
St. Knudsgilder at indsende en aarlig Afgift til St. Knuds
Helligdom i Ringsted. F l e n s b o r g Knudsgildes Navn
findes tilføjet et Brev fra ca. 1190 fra Kong
Knud VI,
der
ligeledes tager alle St. Knuds G ildebrødre i sin Beskyt
telse. Affattelsen a f selve Gildeskraaen er nogle Aar
yngre. F ra O d e n s e St. Knud Konges Gilde foreligger
der en Sk raa fra ca. 1245, »vedtaget af vore Forfædre«.
I Byernes Love synes Knudgildebrødrene at have
overtaget Edsb rødrenes Rettigheder ved Edsaflæggelser
paa Thinge, men det er først henimod det 13. Aarhun-
dredes Slutning, at de direkte om tales i S tadsretterne, f.
Eks. i Flensborg, hvor Knudsgildets O ldermand deltager
1 Udvælgelsen af de nye R aadmænd — et iøvrigt ene-
staaende Eksempel paa Gildets direkte Indgriben i By
styret — og i Haderslev, hvor St. Knuds Gildehus er fri
taget for Toftegæld.