450 / 587
4 8 8
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
Det vides ikke, hvo rn aar det skarpe Fo rbud mod
Gilder og Hvirvinger i Københavns S tadsret af 1294 er
bleven hævet, men det er sket inden 1377, th i i den Tekst
af S tadsretten, som ledsager Roskildebiskoppens Jordebog
fra dette Aar, er Fo rbudet m ildnet ved den Tilføjelse »und
tagen de Gilder, som Biskoppen stifter med sit Kapitels
Sam tykke«. Selve den strænge S tadsret af 1294 havde
m aaske allerede h aft en lille Bagdør for de egentlige
H aandvæ rkere, idet den ganske vist strængt forbød
Lavene, men sam tidig bestem te, at den, der er født i S ta
den og forstaar, kan og vil udøve nogen m ekan isk Kunst
(o: H aandvæ rk), f. Eks. Skomageri eller Garveri, skal
frit gøre dette, dog mod at betale Fogeden 1 Øre og Byen
1 Øre for sit Skilt.
Da Kong
E r ik af Pomme rn
overtog København i
1416. blev S tadsretten af 1294 i Gyldighed, og i den Gen
givelse paa Dansk af denne S tadsret, som sikkert stamm er
fra Tiden for Overtagelsen, og som sædvanlig betegnes
som E r i k a f P o m m e r n s S t a d s r e t fra 14221), h ed
der det, at »ingen Gilde eller Huerring eller B iurdning eller
Samfund« tillades, og den Undtagelse, som var mulig efter
Biskoppens Indvilligelse, er bortfalden , men den 15.
F eb ru a r udsted te Kongen et B r e v o m K ø b m a n d s k a b
o g H å n d t e r i n g 2), som skulde gælde i alle Landets
Købstæder, og hvorved Lavene blev godkendt, saaledes at
enhver forpligtede sig til at ernæ re sig af sit Lav. Den
som vilde optages i et H aandvæ rkslav, skulde give ligesaa
meget til Lavet, som han m aatte give for sit Borgerskab,
og Borgmestre og Raad skulde sørge for, at de, der havde
taget Borgerskab, forblev stadige og bofaste Borgere, men
ingen H aandvæ rk sm and skulde herefter kunne blive
Borgmester eller R aadm and ; dette forbeholdtes de and re
Borgere og Købmænd.
*) Kolderup Rosenvinge: GI. d. Love. V, p. 127.
*) Iv. D. I. Nr. 112.