440
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
Sk raa og and re Vedtægter for de »højeste Gilder« været
skaarne over samme Læst.
De københavnske St. Knuds og St. E riksgilder næv
nes ikke i Biskoppens Jordebog af 1377 og h a r altsaa,
hvis de fandtes paa den Tid, i alt F ald ikke haft deres
egne Gildehuse. I Byens saa m angelfu ldt bevarede ældre
Dokum enter nævnes de først sent. S t. K n u d s b r ø d -
r e n e om tales i Sk raaerne for Købmandsgildet D e t d a n
s k e K o m p a g n i e s H e l l i g e T r e f o l d i g h e d s g i l -
d e fra 14471) og for V o g n m a n d s l a v e t s S t. P e-
d e r s g i 1d e fra 14782). Begge Steder nævnes, at Knuds-
brød rene kan blive borte fra visse af disse Gilders Mø
der uden at give 01 i Bøde og uden at skulle bevise lov
ligt Forfald. Dette viser, at Knudsgildet var af højere
Rang end disse.
Der fandtes i Vor F rue Kirke saavel et S t. K n u d
H e r t u g s A l t e r ved Koret, som et S t. K n u d s Ko n-
g e s A l t e r ved K irkens søndre Side3), men kun til det
sidstnævnte er Gildet knyttet. K annikerne fejrede Knud
Konge som de Danskes fornem ste Skytspatron ved en stor
Højtidelighed paa St. Knudsdag, den 10. Ju li4).
Den 23. April 1490 lejede Hr.
Thyge Mathiesen,
Vi-
car til St. Knud Konges Alter i Vor F rue Kirke, en S t.
P e d e r s K i r k e s G a a r d p aa Rosengaarden i Lille Køb-
magergade, svarende til Matr. Nr. 52, 53 og 136— 140 i
Klædebo Kvarteret i M atriklen af 16895), og den 10.
April 1510 købte S t. K n u d s L a v en Jo rd af Byen, lige
ledes paa Rosengaarden imellem de Gader, som siden hed
St. Gertrudsstræde og Michel Vibesgade, og syd for den
Grund, som siden blev Vognmændenes Lavshus. Den sva-
’) C. Nyrop: Danm. G. o. L. I, Nr. 100.
2) C. Nyrop: Danm. G. o. L. I, Nr. 121.
3) K. D. IV, Nr. 432.
4) Rørdam: Kbh. K. o. Kl. p. 34.
5) K. D. II, Nr. 176.




