444 / 587
432
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
Ende forblev faste i Jorden, medens de frie E nd er blev
løftede op i Mandshøjde og fæstede til et oprejst Spyd.
D erunder skulde Fostbrød rene gaa og skære sig, saaledes
at Blodet flød og rø r tes samm en i Mulden under Tørvene.
Saa fald t de p aa Knæ og svor den Ed, at de skulde hævne
h inand en som Brødre, og de kaldte alle Guder til Vidne
h e rp a a1) .
Den Symbolik, der laa til Grund, synes at være, at
de ved at gaa under den snævre Jo rdbue blev rensede og
født paany, og blev som Sønner af den samme Moder
ved at blande deres Blod.
Fostbrødrene, som ogsaa kaldtes B l o d s b r ø d r e
eller s v o r n e B r ø d r e , kunde være 4, ja indtil 10 i
samme Fostbrødrelag. Man kan med en vis Ret opfatte
Samm enslutninger som J o m s v i k i n g e r n e og Knud
den Stores T i n g l i d som Fostbroderlag i større Stil.
Det er klart, at Samm enslutninger med lignende For-
maal, religiøse eller til gensidig Støtte, ogsaa fandtes paa
den T id i and re Nationer, og det synes i og for sig ret
ørkesløst at ville prøve paa a t udpege en enkelt som Kil
den dertil. Derimod er det natu rlig t, at Folkenes Sam
kvem h a r givet Anledning til gensidig P aav irkn ing ogsaa
paa dette Om raade.
I det frank iske Rige møder vi saaledes i det 8. Aar-
hund rede Sam fund, g i 1d o n i a eller G i l d e r 2), i hvilke
de enkelte Medlemmer edelig havde lovet hverand re
Støtte, og vi møder den samme Bekæmpelse fra K irkens
Side, som vi kender fra D anm ark 500 Aar senere. I
Karl
den Stores
Capitular fra Heristal i 779 forbydes de svorne
Gildoniæ, og kun Samm enslutninger for Almisse og for
Hjælp ved Ildeb rand og Skibbrud tilstedes. I samme
Kejsers E d ik t fra Aachen i 789 taler h an om den D ruk
*) Gisle Surssøns Saga.
2) K. Hegel: Stådte u. Gilden. I, p. 1 lig.