441 / 587
DE KØBENHAVNSKE GILDER I MIDDEL
ALDEREN OG REFORMATIONSTIDEN OG
DERES GRUNDEJENDOMME.
Af H. U. RAMSING.
N
e convivia vel sodalicia Hafnis habeantur, j:
der m aa
ikke holdes G i l d e r eller H v i r v i n g e r i K ø
b e n h a v n , siger Biskop
Johannes Krags
S tadsret af 29.
J a n u a r 1294, og den giver denne nøjere Udformning af
Forbudet: Da m an ikke alene skal afholde sig fra det
onde, men ogsaa fra Lejlighed til ondt, bestemmes det,
at der ikke i H a v n af nogen Mand hemmeligt eller
aabenlyst m aa holdes nogensomhelst
convivia
eller
soda
licia,
som sædvanlig kaldes G i l d e eller H v i r v i n g, el
ler nogensomhelst and re Sam linger, der paa nogen Maade
kan omgaa denne Bestemmelse eller træde i Stedet for
disse Gilder eller Hvirvinger, og hvorved denne sunde
Bestemmelses V irkning paa nogen Maade hindres. Men
den, som overtræder denne Bestemmelse p aa noget Punk t,
betaler 40 Mark, hvo raf Halvdelen til Biskoppen, H alv
delen til Byen Havns Borgerskab. Hvis Overtræderen er
ude af S tand hertil, udjages han af S taden med Vanære,
og han m aa ikke vende tilbage, og den, som med Vidende
giver h am Husly, skal bøde 3 Mark.
I Biskop
Jacob Erlandsens
S tadsret af 13. Marts
1254 findes ingen tilsvarende Bestemmelse, men allerede
i 1257 rejste Biskoppen, der da var bleven Æ rkebiskop