442 / 587
4 3 0
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
i Lund, Spørgsm aalet1) og opfordrede indtrængende Kon
gen til at forbyde Hvirvinger (sodalitia), som gav An
ledning til D rukkenskab og til utilbørlige Eds-Lav (con-
jurationes) og Sammensværgelser, ja til Mened. De bu rde
forbydes baade i Torvebyerne og and re Steder.
Det var altsaa Æ rkebiskop Jacob E rlandsens Tanker,
der fik Lovkraft i Københavns nye S tadsret i 1294. Men
de vakte alvorlig Uvillie i Borgerskabet. Allerede i 1295
kom Misnøjen frem , men m an m aa tte falde til Føje, og
Paven bek ræ ftede Forliget den 17. September 1295. Bøl
gerne gik dog fremdeles højt, og ved N y taarstid 1296 kom
det til aaben t Oprør. S tormklokken kald te Borgerne til
Vaaben, og de angreb Borgen med Blidekast. De opsatte
et K lageskrift til Kongen over Biskoppens Fæ rd og holdt
højtidelige Stævner i de fo rbud te Gilder og Hvirvinger,
men de m aatte sn art falde til Føje og den 30. J a n u a r 1296
indvillige i frem tidig at betale Jo rdsky ld til Biskoppen
af alle Byens Grunde og at overgive til ham alle Grunde,
Huse, Klokker, Indtægter, kort sagt alt, hvad der tilhø rte
de om stridte Gilder og Hvirvinger2).
Samm enslutninger havde fra Arilds T id været kendte
i Norden. Allerede i den hedenske O ldtid kendte man
h v i r f i n g s d r y k k j u r , K redsdrikkelag3). De hedenske
Offerfester fejredes med saadanne Drikkelag, og da d rak
man Bægre til Gudernes Æ re. H eim skringla beretter,
hvorledes
Sigurd Jarl
ved Offergildet paa Lade signede
det første Horn til Odin.
Man holdt ogsaa A r v e ø l efter Slægtens Døde, og
navnlig ved Stormændenes Død kunde disse Drikkelag
antage storstilede Form er. Den, som holdt Arveøllet, og
som skulde tage mod Arv, sad paa T rinnet foran H øj
sædet, indtil man b a r det Bæger ind, som kaldtes »Brage-
') Langebek, Script. V, p. 594.
2) K. D. I. Nr. 37, 38.
*) A. Bugge: Studier over de norske Byers Selvstyre.