133 / 136
128
S IDSTE AAR I T H IS T E D
helt forskellig fra Broderens og Forældrenes, og der var de
mange Smaaminder fra Barndommen og Ungdomsdrømme
rierne fra den Gang, han gik paa Dahis Kursus i Køben
havn, saa det var ikke underligt, at Samtalerne trak ud, og
at man ikke kom i Seng før henad to. Det gjorde nu heller
ikke saa meget, for Jacobsen kunde ikke sove, i den sidste
Tid end ikke ligge ned i Sengen; han sad da op med Panden
trykket mod Haandfladerne og Albuerne støttet paa et Spil
lebord, hvis ene Plade var slaaet ud over Sengen.
I Marts forværredes Jacobsens Sygdom med eet, og i
April var baade han og hans Familie klar over, at der ikke
var langt igen. I Begyndelsen af April fik han Bud fra sine
to trofaste Venner, Vilhelm og Agnes Møller, om at de, efter
hans Broders Opfordring, vilde komme og besøge ham til
Fødselsdagen. Jacobsen var lykkelig som et Barn over, at
han skulde se dem igen, han havde saa meget, han vilde tale
med dem om; det skulde rigtig blive en Festdag.
Saa blev det den 7. April, og Vilhelm Møllers kom, men
Jacobsen var tavs og meget forknyt ; han havde faaet Lyk
ønskninger nok, endogsaa fra ham personlig ubekendte
Kunstnere; men een af de Venner, Jacobsen holdt mest af,
havde glemt ham. Det i Forbindelse med en Notits i „Poli-
tiken“ havde nedstemt ham og tildels ødelagt Dagen for
ham. I „Politiken“ for den 6. April 1885 stod der: „Digte-
ren J. P. Jacobsen, der opholder sig i Thisted, er for Tiden
betænkelig syg.“ Dette Nummer af Bladet kom til Thisted
den 7., og uden at ane, hvad der stod, bragte man Jacobsen
Avisen om Morgenen. Vilhelm Møllers blev kun et Par Da
ge i Thisted; den 10. April tog de Afsked med Jacobsen.
Hele Formiddagen havde han ligget paa en Chaiselongue, og
Fru Møller havde siddet hos ham, der var ikke blevet talt
meget, dertil var de nok for bevægede begge to, de vidste