51 / 107
Byggegrunde. Og i 1905 var der af de 9943 endnu
8600 tilbage.
D ødelighedsprocenten paa A realet er i G ennem
snit 60
°/oo
aarlig. D ette giver en F orestilling om de
m eget u sanitæ re F orhold, der hersker der, skø nt jeg
ikke kan sige, at hele den store Dødelighed skyldtes
E jen d om m enes daarlige T ilstand; B eboernes U ren
lighed, V aner og F attigdom bidrog ogsaa i høj Grad
dertil.
D et stod L iverpool K om m unalbestyrelse fuld
stæ nd ig klart, at den eneste Vej til at løse dette
S pørgsm aal var en direkte Indgriben fra dens Side,
og m an v edtog derfor tilsidst:
a) at erhverve og nedbryde de u sanitæ re Boliger,
b) ar om læ gge disse G runde og
c) at bygge nye Boliger — m est to og tre E tages
H use — paa de derved frem kom ne Bygge
grunde.
I disse n y e H use er der indlagt Gas i hver L ej
lighed, og F orsy ning en sker, hvis det ønskes, gen
nem A utom atm aalere. Til hver Lejlighed h ører et
sæ rligt O pvaskerum og W . C. Afgifter og Skatter
betales af K om m unen. E n sto r Legeplads m ed Til
flugtsskur er indrettet.
I en B eretning om B eboerne i disse H use siger
Mr. F l e t c h e r , der er K om m unens Inspektør:
»Den en este Fordring, der stilles til B eboerne,
n aar de flytter ind i de nye Boliger, er, at de opfører
sig ordentligt og betaler deres Leje, og det er til
fredsstillende at k un ne sige, at disse Fordringer
ikke har v oldt n og en Vanskelighed«.
»Det er m eget in teressan t at se, h vo r B eboerne
er komm en sig i disse nye Boliger. Boligerne h o l
des m eget renere. Selv deres N avneplader paa D ø
ren og D ørhaandtag holdes fint pudsede. De begyn
der efterhaanden at faa Rullegardiner og F orhæ n g
for V induerne, og selv D yrkning af P otteplan ter
faar de L yst til. E ndelig m aa m an lægge Mærke til,
at B eboerne begynder Stykke for Stykke at anskaffe
sig bedre B ohave og Sengetøj«.
G r u p p e 2.
B o l i g s p ø r g s m a a l e t f o r d e ik k e f a g l æ r te
A r b e jd e r e .
A ntallet af M ennesker af denne K lasse varierer
fra L and til L an d ; m en m ed Kvinder cg Børn u d
gør de m indst 20 pCt. af hele Industribefolkningen
i de fleste L ande i E uropa, og deres Boligspørgs-
m aal h ar derfor en m eget stor B etydning.
D eres Boligforhold er m eget utilfredsstillende.
I L on d on b o r de i de gam le Dele af de inderste
F orstæ d er i lange Gader m ed toetages H use. H jem
m ene bestaar af to eller højest tre Væ relser. I de
store In d ustriby er har de n og et større Bekvemm e
ligheder; m en deres H jem er haveløse og lid e ru n
der de trøsteslø se Omgivelser. I de store Byer paa
F astlandet er F orho ld en e tilsyneladende bedre, idet
det i m ange Tilfælde er muligt at naa Parker og
L egepladser, der ligger i um iddelbar Næ rhed; m en
det er ogsaa kun tilsyneladende, at det er bedre.
F. Eks. i Berlin b or A rbejderne i Baghuse, og naar
m an gaar ind fra de brede Gader m ed deres blom
stersm ykkede B alkoner og er komm en over Gaar-
dene, finder m an, at Boligerne m aaske er fuldt saa
daarlige som de engelske — idet de giver Børnene
m indre Legeplads, og fordi de ligger den ene oven
paa den anden i Stedet for ved Siden af hinanden,
idet de overliggende røver L ys og L uft fra dem,
der ligger n edenunder, en Fejl, som m an ikke fin
der begaaet i de engelske Gader, hvor der bor Sm aa-
kaarsfolk.
P ræ siden t Mr. Jo h n B urns for The E nglish L o-
cal G overnm ent Board har m eget træffende beskre
vet Boligspørgsm aalet for denne K lasse paa føl
gende M aade:
»Den industrielle Klasse, som er til Fortvivlelse
for B oligreform atoren, er de ikke-faglærte A rbejdere.
D eres H jem er ofte et Skur, og hvad der skulde
væ re en Hvileplads, bliver altfor ofte et urenligt
Sted, som undgaas. D et er altfor ofte, da saa m ange
lignende H jem ligger tæ t samm en, et støjende Op
holdssted, som bevirker, at m an søger til offentlige
L okaler i Stedet for til sin egen Stue. Faktum er
det, at B oligspørgsm aalet i sin akute F orm afslører
alle de Problem er, som Fattigdom , B ørnedødelig-
hed, Sygdom og F orbrydelse frem kalder. D isse Ting
findes overalt, hvor der er en arbejdende Klasse.
D et skyldes efter m in F orm ening den Om stæ ndig
hed, at denne F orm for socialt Liv er skabt ved
M angel paa P enge h os A rbejderen, M angel paa
F orud seen h ed h os Lovgiverne, M angel paa M yn
dighed h os K omm unalbestyrelserne og M angel paa
L yst til at fjerne A arsagerne, m en kun Følelse for
de forbigaaende V irkninger. Lad m ig sige til Bolig
refo rm ato rern e: hvor det uvisse A rbejde er frem
herskende, er F attigdomm en alm indelig udbredt.
L igesom Snavset er et Kendetegn for Dyret, er
Slumm ene det sørgelige Tegn paa økonom isk U lig
hed, paa social U orden, paa M angel af Borgerpligt,
og ingen arbejder for at fjerne dem . L igesom G run
dene er m angfoldige, m aa der anvendes m ange Mid
ler derimod, og hvor m eget der end arbejdes paa
at forbedre P lanerne til bedre Boliger for virkelige
Fattige, saa er efter m in F orm ening — og jeg siger
det som P ræ sident for The L ocal G overnm ent Board
— den virkelige Betingelse, der enten m aa gaa forud
for eller følge m ed enhver B estræbelse af E ders vel
gørende Institutioner, en Forhøjelse af L ønnen for
den ikke-faglærte A rbejder og det saa snart som
m ulig — en F orbedring af hans U ddannelse og af
V ilkaarene for hans Arbejde, og i det hele taget saa
snart som m ulig et energisk A rbejde paa at bringe
A rbejderne op til det P unkt, hvor den faglærte nu
staar. H vis De stadig tæ nker paa det under A rbejdet
paa Boligreform erne, vil De udrette m ere end De
tror. E r der nogen G rund til, at Dokarbejderen, Ku
sken eller den fattige E nke skal leve, som de gør
nu ? F orbryderne sæ ttes i H use, der er byggede med
alle sanitæ re F orhold for Øje — den gennem førte
Renlighed i en Anstalt, jeg besøgte, frastødte mig
snarere, end den tiltalte mig. E n A rbejdsanstalt i
vore Dage er ikke læ ngere en Bastille som for 40—50
Aar siden, den er virkelig blevet et H jem for den
Fattige. E t m oderne H ospital viser en hel Revolu
tion i Samm enligning m ed et for 40— 50 Aar siden.
Vore Sindssygeanstalter koster lige saa m eget pr.
Seng, som de beskedneste B oligreform atorer vilde
væ re tilfreds med at have til et H us for en hel F a
milie bestaaende af F orsørger, H ustru og Børn. H vor
Staten anbringer sine Forbrydere, Fattiglemm er og
Sindssyge, koster en Seng 150— 400 P und, og nu er
vi ude af Stand til at skaffe 400 P und til et H us og
brumm er, hvis m an beder os om at skaffe Pengene.
H avebyerne som Bournville, P ort Sunlight koster
m indre pr. H us end nogle A nstalter koster pr. Seng.
Hvis der fandtes flere H use for de frie Arbejdere,
behøvedes der ikke saa m ange Senge til F orbrydere
og Løsgængere«.
Hvad kan vi som praktiske Folk gøre for at for
bedre Boligerne for denne Klasse ? Skal vi vente paa
en F orbedring af deres L ønforhold og betragte L ø s
ningen af det første Spørgsm aal som haabløst, saa
længe det andet ikke er løst?
Tee: m ener, at Svaret er det, at vi kan ikke for
45