53 / 107
Ikke alene er F rem gangsm aaden daarlig, m en Byg
n in gern es A rchitektur er ofte m eget slet.
H vad kan m an f. E ks. sige om den fuldstæ ndige
M angel paa H en sy n tag en til, om V æ relserne faar
fo rn ø dent L ys. I m ange engelske Industribyer er
det Rum , h v o r A rbejderens K one udfører sit m este
A rbejde — K økkenet — ofte det daarligst anbragte
Rum i hele H uset. D et h ar m indst Sol og m est
M ørke.
S andheden er, at hele S pørgsm aalet om T egning
af H use — og sæ rlig P lanlæ ggelsen af de G runde,
der skal bygges paa — kræ ver den alvorligste og
om hyggeligste Overvejelse h o s de ledende Borgere.
De ønsker, at jeg som E nglæ nder skal bevise min
P aastan d, at E ng læ n dern e altid er praktiske Folk,
og jeg skal derfor udvikle, hvad jeg kalder et til
fredsstillende H jem .
F o r det første skal enhver norm al og sun d Bolig
for en Fam ilie have m indst tre S ovevæ relser — et
til F oræ ld ren e og to til B ørnene, saa at de kan
skilles fra hin an den, idet dette er en nødvendig F o r
dring for at n aa en fysisk F orbedring af M enneskene.
V ed at diskutere dette B oligspørgsm aal m ed A r
bejdere om kring i S torbritannien har jeg fundet, at
intet er m ere alm indeligt end Ø nsket om at faa
bedre Soveforhold.
E n h v er norm al Bolig for en A rbejdsm ands F a
milie skulde tillige have et godt O pholdsvæ relse —
rumm eligt, godt oplyst og rent. D et skulde væ re
det ly seste og sm ukkeste Væ relse i H uset. Det
skulde væ re H u stru e n s A rbejdsrum , B ørnenes L e
gevæ relse og hele F am iliens Spisevæ relse. Ved Si
den af dette V æ relse skulde der væ re et lille Op
vaskerum , h v o r det grovere A rbejde i H u sh oldn in
gen kan foretages. E ndvidere skulde enhver Bolig
væ re fo rsyn et m ed et Bad, der praktisk kan an b rin
ges i O pvaskerumm et, hvis det er for bekosteligt at
skaffe et eget B adevæ relse.
A ngaaende In dretningen af en S tadsstue er der
m eget forskellige M eninger blandt B oligreform ato
rern e i S torbritannien. Jeg for m it V edkomm ende
er m eget ivrig for In dretningen af en S tadsstue eller
D agligstue. Jeg betragter A rbejderens H ustrus stille,
m en inderlige Ø nske om at have en god Stue som
et su n d t Ø nske af sto r social B etydning. H ustruen
opfatter det, at h u n har en saadan Stadsstue, som
et afgjort F rem skridt i K om fort. Selv om Væ relset
kun er lille, er det et Bevis paa Fam iliens E vne til
at have et sæ rligt Væ relse til R epræ sentation adskilt
fra det dagligdags Liv.
M ønstret for en norm al sun d A rbejderbolig er
derfor: 3 S ovevæ relser, et stort O pholdsrum , Op
vaskerum og Bad og saa vidt m ulig en S tadsstue.
Jeg kan forsikre D em om , at m ange T usinde en
gelske H aandvæ rkere b eb or H use af denne Art, og
nu, h v o r der er rejst alm indelig Interesse for Bolig
spørgsm aalet i E ngland, er vi ikke langt fra at kunne
opstille dette som den norm ale T ype paa et A rbej
derhjem i det industrielle E ngland; m en jeg vover
at sige, at det sam m e ikke kan siges om det indu
strielle T yskland eller det industrielle Østerrig.
Der er en ydre P rydelse ved det gode H us, som
der ogsaa m aa læ gges m eget Mærke til, nem lig N ød
v endigheden af en H ave. In tet A rbejderhjem kan
an ses for fuldt udstyret, hvis det ikke har en Have,
selv om den er lille. Saa gode som offentlige H aver
kan væ re, tjener de dog ikke de sam m e F orm aal
som private H aver. Selv om en H ave ikke er m ere
end nogle faa Yard paa hver Led, giver den dog
H u stru en M ulighed for at træ kke frisk L uft og nyde
S olskinnet inden for sit eget H jem . F o r M ødrene
m aa K asernebygninger ofte forekomm e som et
Fæ ngsel, og en rolig Have er for dem en fuldstæ n
dig Oase med Ro og Hvile.
N aar vi fra at betragte H usbygningens K arakter
og H usets indre U dstyr gaar over til dets ydre Om
givelser, dukker der et nyt P roblem op, nem lig P ro
jekteringen af A rbejderkvarteret.
Bybebyggelsens H istorie i F ortiden kan ganske
kort deles i 3 Perioder:
I den første lagdes der udelukkende Vægt paa
Forsvaret. F jenden, m od hvis Plyndringer Borgerne
sluttede sig samm en i Sam fund, var den bevæ bnede
Mand, der i den H ensigt at erobre og gøre til Sla
ver forsøgte at bryde gennem Byporten og slaa H ul
i B ymuren, hvorim od nu til Dags F jenden ikke er
en bevæ bnet Mand, m en den sm itsomm e Sygdom ,
som , hvis den ikke standses, paafører Mænd, Kvin
der og Børn navnløse Lidelser og lader dem lide
en for tidlig Død.
I M iddelalderen var alle Byerne byggede i en F ir
kant, hvad enten B ebyggelsen tillod det eller ikke,
hvilket sikkert skyldes, at et Kvadrat rum m er det
m este A real m ed den samm e Læ ngde af Om kred
sen i højere Grad end nogen anden Figur. Dette
udtrykker E nglæ nderen Mr. I n ig o T r ig g s paa føl
gende M aade:
»Denne Tidsalders By var i V irkeligheden anlagt
paa Forsvar, dens Volde kun forsynede m ed saa
faa G ennem kørsler som mulig. De vigtigere Byg
ninger var sam lede i Byens C entrum og de offent
lige P ladser ru n dt om dem , en indre Ring af bredere
Gader om gav Torvepladsen, hvorfra H ovedgaderne
straalede radialt ud til Byportene. I en saadan By
gjorde m an intet F orsø g paa at bygge efter en re
gelmæ ssig Plan, udover at H ovedgaderne førtes
m ere eller m indre lige, og enhver kunde bygge, som
han havde L yst til, eller som han fik L ov til«.
Ved første Øjekast synes det, som denne m iddel
alderlige Byggem etode kun har ringe Interesse for
os n u ; m en desvæ rre for os er Gadelinjerne fra saa
m ange A ar tilbage i V irkeligheden Gadelinjerne i de
fleste gam le Byer. N ødvendigheden af at have disse
snæ vre Gader eksisterer ikke m ere, m en Fortidens
døde H aand hviler over den levende Nutid.
I den anden Periode af Bybebyggelsen var det
Kongernes, F yrstern es og R egeringernes Ø nsker om
at bygge im ponerende Byer, der var bestemm ende.
Dette mæ rkedes særlig i E uropa. V ersailles er op-
staaet saaledes, og U dgifterne til V ersailles taler nu
til den franske N ation og til hele Verden.
G rundlæ ggelse og Bebyggelse af Byer blev F y r
sternes Y ndlingsbeskæ ftigelse, idet de betragtede
Bygningen af Byen som en Slags Tillæg til Bygnin
gen af et Slot. K arlsruhe og Koblenz hører til denne
Periode og ogsaa P etersborg som P e t e r d e n S to
r e s Værk. D enne usæ dvanlige M and grundlagde
denne By og stak den ud efter en færdig Plan paa
det yderste P un k t ved Havet, som han kunde naa
i det nordlige Rusland. Den blev færdig i L øbet af
faa Aar, og saaledes blev O pholdsstedet for Millio
ner, der endnu var ufødte, fastslaaet paa en stor K on
ges Befaling, hvad enten det egnede sig dertil eller
ikke. Den Strækning, hvorpaa Byen er bygget, var
et M orads, kun optaget af nogle F iskerhytter, da
Czar P e t e r begyndte paa A rbejdet — nu udgør
Kajerne en u afb ru d t Række i Miles U dstræ kning
langs Nevaen.
D en tredje Periode kan betegnes som den, der
har overstaaet Krigsfrygten — selv om den ikke har
overstaaet Krigen selv — og som den, hvori store
Byer hurtig har udviklet sig, og der er opvokset en
ny M iddelklasse m ed udviklet Sans for Kom fort.
47