52 / 107
svare at vente. H vis vi ikke kan løse dette S pørgs-
maal, h vo raf L ykke eller U lykke, Liv eller D ød af
hæ nger, saa m aa vi indrømm e, at den m en n esk e
lige D ygtighed og F orstan d, der h ar trukket Tele-
graftraade om Jo rd en og givet M enneskene H jæ lpe
m idler over, p aa og u nd er Jord en, h ar fuldstæ ndig
undladt at løse et fundam entalt L ivsspørgsm aal.
D et er sikkert paa saad an n e Om raader, at De vil
finde den afgørende P rø ve paa Væ rdien af, hvad vi
kalder C ivilisationen. E r her ikke en Pligt, der skal
udføres? D isse M æ nd bæ rer p aa deres Skuldre en
stor Del af det tu n ge A rbejde h er i V erden. De gør
L ivet let og behageligt for os paa h un dred e M aader.
Da taler alm indelig Billighed for, at vi, for hvem
L ivsbetingelserne er m indre haarde og lysere, en er
gisk arbejder paa at forbedre F orho ld en e for disse
Mænd.
H vad kan der da gøres?
Inden jeg forsøger at besvare dette S pørgsm aal,
m aa jeg beskæ ftige m ig m ed B oligspørgsm aalet for
en Del af denne K lasse — L andarbejderne.
I de L ande, h vo r der findes en selvejende B onde
stand, eller h v o r der h ar væ ret lagt sæ rlig Væ gt paa
Udviklingen af L an db ru g et — enten ved F rem elsk
n ing af A ndelsforetagender i L an db ru g et eller ved
at skaffe billige gennem gaaende T ransportveje — er
N edgangen i L andbefolkningens A ntal blevet h in
dret. I E ngland og nogle andre L ande h ar der væ ret
en stadig og endog ret stor N edgang i L andbefolk
n ingens A ntal som Følge af, at A rbejderne ikke har
n og et direkte U dbytte af Jo rd en s D yrkning. De er
kun sim ple A rbejdere, og deres Boliger og øvrige
ø konom iske F orho ld er saaledes, at de stiller dem
paa H øjde m ed ikke-faglæ rte A rbejdere, skø nt m eget
af deres A rbejde i høj Grad kræ ver speciel D ygtig
hed.
B eskaffenheden af dette S pørgsm aal i nogle en
gelske L an dsby er kan efter m in F orm en in g bedst
ses af n edenstaaende, der er gengivet fra en U nd er
søgelse, jeg for et eller to A ar siden gjorde i Oxford-
shire sam m en m ed en Kollega.
I vor B eretning derom siger vi:
»Hver L an dsby har et A ntal gam le H use, hvoraf
m ange er i høj Grad forfaldne, idet T agene er gam le
og utæ tte, Væ ggene fugtige, G ulvene itubrudte, og
der ganske m angler V entilation og V andforsyning,
og er m eget u ren t ru n d t om H usene«.
»H usene viser tydeligt det lave sanitæ re S tand
punkt. R eparationer, der kun vil koste nogle faa
Shilling, er ikke bievne udførte, h vorfor m ange af
H usen e er fugtige og usunde. I m ange Tilfælde
m angler Afløb for O verfladevandet, og det er muligt,
at D rikkevandet til Tider bliver forurenet«.
»Nogle af H usen e er uskikkede til B eboelse af
M ennesker og af en Type, som i andre Dele af
K ongeriget er fo rsvu n dn e for A ar tilbage. Lejen
for disse H use er m eget ringe, nem lig fra 1 sh. pr.
U ge og opefter. De er saa daarlige, at det ikke ser
ud til, at et eneste H us b urde blive tilbage i disse
L andsbyer, og M anglen paa B ekvemm eligheder
syn es at øve den V irkning, at B eboerne taber L y
sten til at beklage sig«.
»I m ange af H usen e er S ovevæ relserne for sm aa
og daarlige. Ildsteder i S ovevæ relserne m angler, og
de Gange, der fører til disse Rum , er m ørke og
snæ vre. Gulvet i nogle af S ovevæ relserne er brudt
op, og Væ ggene i m ange af H usen e syn es ikke at
have væ ret rensede i Aarevis«. — — —
Jeg antager, at inden F orlø bet af m ange A ar vil
alle interesserede K om m uner væ lge et af følgende
Standpunkter, enten
a) forlange, at alle F abrikker skal betale deres
46
A rbejdere en saa høj L øn, at de kan faa p assend e
Boliger, god F ød e og Klæder.
E ller vi m aa arbejde p aa:
b)
at, h v o r d en ne K lasses Boligforhold ikke er
tilstræ kkelig gode, de kom m unale M yndigheder
eller filantropiske S elskaber faar H jæ lp af S taten til
at bygge og udleje H use til denne K lasses M edlem
m er.
G r u p p e 3.
B o l i g s p ø r g s m a a l e t f o r f a g l æ r t e H a a n d -
v æ r k e r e.
D enne G ruppe om fatter m indst 30 pCt. af et L an ds
hele Befolkning. D en om fatter de M ænd, m an har
kaldt A rbejdets A ristokrater. D en indbefatter de
Mænd, der h ar gen nem gaaet en Læ retid, og hvis
A rbejde kræ ver tillæ rt Øvelse.
Om disse M æ nd kan det, i M odsæ tning til de
K lasser, der er om talte i de andre G rupper siges, at
de uden Tvivl er i Stand til at betale L ejen for et vel
indrettet H jem . D et er sandt, at i nogle Tilfælde
m angler L ysten til at betale den forholdsvis store
Del af deres L øn, som er nødvendig for at skaffe
sig p assend e B ekvemm eligheder.
D en fornuftige A rbejder forstaar im idlertid, at
det er saa langt fra, at h an sparer P en ge ved at bo
i en daarligere Bolig, at h an i V irkeligheden forøder
P enge. H vis H jemm et er et Sted, m an undgaar, vil
m an, h ver Gang m an und gaar det paa en eller an
den M aade, give flere P en ge ud, end m an sparer.
Med H enblik paa S undhed og L ykke er ingen
P en ge givne bedre ud end de, der gives ud for at
faa et godt H jem , og jeg er glad over at kun ne sige,
at en sto r Del af vore engelske A rbejdere h ar in d
set det sande heri.
H vad kan m an sige om de faglæ rte A rbejderes
H jem i E urop a?
E fter m ine egne E rfaringer er de b ed st i E n g
land. Belgien og H olland, hvorim od de ikke er saa
gode i de L ande, h vo r K asernebygninger er det al
m indelige.
D en eneste F ordel ved K asernebygningerne sy
n es at væ re den, at de Fam ilier, der b or der, kan
leve tæ ttere op til den By, de boer i. F ordelen heraf
m aa ikke undervurderes. D er er en sto r T iltræ kning
i de travle, godt o plyste Gader, som m ed uim od-
staaelig M agt drager M enneskem asserne til Byen
og holder dem fast i Byen for R esten af deres Liv.
F o r A rbejderne, der glæ der sig ved Sam livet m ed
deres K amm erater, er det fornøjeligt om A ftenen
at væ re ved de pragtfulde Ølhaller, og for H u sm ø d
rene er det rart at væ re næ r ved de store Butikker,
saa at jeg forstaar, at m an ofte finder, at K aserne
bygningerne er det ideale H jem .
M edens jeg taler om den H ustype, som jeg er
sikker p aa er bedre end K asernebygningerne, er jeg
ikke blind for de m ange Fejl, der hefter ved den al
m indelige A rbejderbolig. F o r det første m angler
den m eget i ydre Skønhed. I E ngland kalder vi A r
b ejderhusene i en endeløs lang Gade en M u rsten s
æ ske m ed et Skiferlaag. H vorledes den frem stilles,
kender vi alle. F ø rst slaas der en P lakat op i et
sm u k t grø nt L andskab, som siger, at der er Bygge
g runde til Salg. E fter nogle A ars F orløb tages P la
katen ned, og der kom m er M urere for at begynde
F orvandlingen. T ræ erne fældes, G ræ sset forsvinder,
G aderne lægges ved Siden af hin an den som S olda
ter, Geled ved Geled, og et n y t A rbejderkvarter er
skabt, altsam m en paa saa kort Tid, at der um uligt
kan bygges godt.
De har sikkert gjort disse E rfaringer og vil in d
røm m e mig, at h er træ nges stæ rkt til Forbedringer.