54 / 107
Den n æ st sm u k keste By i V erden er efter m in
M ening W ien, og denne By skylder sin Skønhed
næ sten udelukkende den M aade, h v o rp aa den b e
nyttede L ejligheden, da den gam le Vold ru n dt
om Byen blev revet ned, til at bruge den L an d
strimm el, som F æ stnin g svæ rk ern e tidligere indtog,
til B yggegrunde for offentlige Bygninger, Parker,
H aver etc. I det A real, der om gives af R inggaden,
rum m er W ien mæ rkeligt n ok kun lidt sevæ rdigt.
H ovedgaden — K artnerstrasse — er ganske u in
teressant. W ien s S kønhed b estaar udelukkende i
Ringgaden og W ien s store H yde P ark — P rateren.
P aris’ U dvikling u n d er N a p o l e o n I I I — et
Væ rk af A rchitekt H a u s s m a n n — kan siges at
væ re U dtryk for F ranskm æ n denes Ø nske om , at d e
res By, der voksede saa stæ rkt, skulde væ re en By,
hv o r baade rige og F olk af M iddelklassen, enten de
boede der eller var besøgende, kunde faa deres F o r
dringer til Kom fort, ydre P ragt og iøjnefaldende A r-
chitektur tilfredsstillede. D et sam m e gik gennem A r
bejdet i hele det 19. A arhundrede overalt i E uropa,
m en m est i den sidste H alvdel af A arhundredet.
Som en F ølge h eraf er m ange tyske Byer bievne
stæ rkt om byggede.
D et er sandt, at Om bygningerne m est følger H o
vedgaderne; m en m an m aa h uske paa, at H ensigten
m ed F orandringerne h ar væ ret at forskønne og
pynte Byen.
Nogle store T rafikforandringer er udført som
Følge af N ødvendighedens uafviselige P re s; m en
den drivende K raft ved F orbedringer i B ebyggelsen
h ar væ ret Ø nsket om at skabe en im p o neren d e By
m ed dens H aver og B oulevarder som en Slags H als-
baand eller andet Sm ykke for en sm uk Kvinde, h el
lere end at skabe en sun d By, i hvilken F orho ld en e
er forbedrede fra G runden af.
B ybebyggelsesbevæ gelsen træ der n u ind i en ny
Periode, i hvilken M aalet ikke er store B oulevarder
og det im ponerende B ycentrum , m en selve Skabel
sen af og K ontrol m ed alle Byudvidelser, enten de
er for de rige eller for de fattige.
I Ø jeblikket er E ngland ved at tage F ørerskabet
i dette specielle Spørgsm aal om Planlæ ggelse af By
u dvidelser; m en jeg m ener, at den kom m ende Snes
A ar vil vise, at denne Bevægelse spreder sig over
hele den civiliserede V erden.
H vad der taler til G unst for denne Bevægelse, er
uim odsigeligt. Jeg har talt om P e t e r d e n S t o r e s
Værk. Da denne store Barbar byggede sin By, fast
slog h an paa m aa og faa de sanitæ re V ilkaar for
M illioner af en d nu ufødte M ænd og Kvinder. P aa
lignende M aade ved P lanlæ ggelsen af en ny F o r
stad : vi tager ikke alene H en sy n til den M and, der
ejer Jord en — h an s In teresse h ører op m ed Salget
af Jo rd en — og vi tager ikke alene H en sy n til den
M and, der bygger H u set — ved Salget af H u set h ø
rer h an s In teresser op. Vi tager H en sy n til V ilkaa-
rene for m ange en d nu ufødte G enerationer, deres
Liv og Død, og derfor er det i h øjeste Grad vigtigt
at skride til H andling.
F o r at b etragte S pørgsm aalet om B ebyggelse
tabte jeg T raaden i S pørgsm aalet om A rbejdernes
H jem . L ad m ig n u igen tage T raaden op og føje
den til den n ye og sige, at det P roblem , vi skal løse,
er dobbelt, baade at bygge den rigtige Slags H use
for A rbejderne og at planlæ gge det Sted, h v o r H u
set skal bygges, saaledes at Om givelserne ikke h in
drer, at det faar en p assend e M æ ngde Sollys og frisk
Luft, de to Ting, der er en saa væ rdifuld Gave fra
V orherre.
M aa jeg erindre D em om , at S pørgsm aalet i V ir
keligheden ikke drejer sig om H use for M iddelklas
sen. H vo r san dt er det, at m ange M ennesker, hvis
H jem er m eget kom fortable, vilde væ re glade ved en
L ejlighed til at om bytte en Villa, der ligger i Byen
m ellem andre Villaer, m ed den friere L uft og S ol
lyset i H avebyen. M ennesker bliver for tidligt gam le.
Vi m ister for h urtig t v or U ngdom . Byen giver sine
O pm untringer, m en kræ ver sin T ribut i N ervøsitet.
A f alle m oderne Ø nsker om B ehageligheder er
sikkert Ø nsket om en H ave det bedste. H usk paa,
at paa H jem m ene og den Opdragelse, der faas i dem ,
afhæ n g er N atio nens Velfærd. J u l e s S im o n sagde:
»Det er i H jemm et, at B arnét m ellem F ad eren s Kæ r
tegn og M oderens Kys faar sin første U ndervisning
i Borgerdyd«. L ord R o s e b e r r y sagde: »En kejser
lig Race kan ikke fødes i et Slum«. D en franske H i
storiker M ic h e l e t har m ed vidunderlig Indsigt u d
talt: »Af alle B lom ster kræ ver M enneskeblom sten
m est Sollys«.
D et vil væ re godt for et Øjeblik at betragte føl
gende L ignelse: De har en H ave, og De ønsker at
have sm ukke B lom ster og gode F rugter. Dertil m aa
De have gode F rø eller sun de unge Træ er, Solskin,
Regn og en p assend e P lads for dem til at gro paa.
H vis der m angler Sol, vil B lom sterne tabe deres
S kønhed, og F ru gten vil m iste sin Sødm e. Hvis
der ikke er Plads n ok at vokse paa, vil ingen af
B lom sterne eller in tet af T ræ erne trives rigtig, den
ene vil trykke den anden, og ingen vil udvikle sig
fuldt ud. H vad der gæ lder D eres H ave, gæ lder og
saa D eres By. H vis De ø nsker at have sun de Bor
gere, m aa De give Plads for U dviklingen af et sun dt
Liv i H jemm ene.
Vis m ig en N ation, h vo r L ivet i H jem m ene er
su n d t og godt, og jeg vil vise Dem , at det er en
N ation, som altid vil o pn aa og b eholde den forreste
Plads m ellem V erdens N ationer.
BOGEN OM DANSKE GRAVMINDER.
Da T rykningen af dette Væ rk h ar væ ret forbundet m ed sæ rlige tekniske V anskeligheder og der
for er trukket ud læ ngere end forventet, h ar vi an set det for rettest at opsæ tte U dgivelsen til Septem ber.
Vi haaber, at vore M edlemm er vil tilgive os denne Forsinkelse.
Ethvert Medlem kan skaffe ét nyt Medlem!
Send et Brevkort til Foreningens Kontor, Aaboulevard 5, eller ring til
Nora 1362 (9—11 Fm.).
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
RED IGERET AF OTTO A SM U SSEN
TRYKT HOS N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELKIÆR)
48