75 / 107
paa sig. B ygn in g en s stærkt truede T ilværelse
opfordrer i højeste Grad dertil.
H vem kender ikke denne gam le Gaard, og
hvem kan ikke — selv i dens nuvæ rende For
n ed relsestilstand — se dens oprindelige Skøn
hed. Var der M ulighed for at B ygningen kun
de blive bevaret — vilde en Istandsæ ttelse af
den til m oderne Brug, med B ibehold else af
det væ sentligste af dets oprindelige Ydre, dog
end nu uden V an skelighed kunne genn em
føres.
Det drejer sig h er om et Bygningsværk, der
er ærværdigt ved sin Alder, m indeværdigt ved
sin H istorie, og skønt i Kraft af sin Architek
tur.
Opført 1640 af den rige Handelsfyrste, Rente
m esteren H enrik Müller, var senere Dreyers
Klub og en af O plysningstidens store Skole-
stiftelser til H u se her. Efterslægtens Gaard er
nu, samm en med H afnias Gaard paa Amager
torv de eneste m onum entale Patricierhuse fra
vor R enaissanceperiode, der endnu er levnet
os i denne af Ildebrand hærgede By. Og mere
end det. D en er overhovedet en af de faa af
T idens borgerlige Stenhuse, der er tilbage i
Landet.
I sin Architektur er Efterslægtens Gaard
nøje i Slægt med Slotte og offentlige B ygn in
ger fra Christian IV’s Tid. D e røde Mursten
og hvide Sandsten i Buestik og Ornamenter
(oprindelig ogsaa i V induernes Poster) giver
Fagaden den Farverigdom og det Humør, der
hører den T ids B ygninger til. Der er virkelig
Festivitas ov erd en ! Og hvor virker ikke Kvist
gavlen oplivende. Her udfolder Datiden hele
sin muntre, dekorative Smag. T ilsyn elad end e
lunefuldt og viltert, m en dog saa symmetrisk
behersket, løber de hvide Sandstensbaand sam
m en til et farverigt Mønster, hvor den Stem
ning, der er slaaet an i Fagadens nedre Par
tier, er fortsat og løber ud, forstærket og fortæt
tet. Det er interessant at samm enlign e denne
Gavl med de tilsvarende Gavle paa Hafnias
B ygn ing fra 1616. Her er Former og Linier
roligere og adstadigere; der er i Efterslægts-
gaardens Gavl noget langt mere tempera
m entsfuldt og voldsom t, der varsler om, at
Barokstilen er under Vejs i vor Architektur-
dekoration.
Efterslægtens Gaard har i en ellers m ono
tom Forretningsgade sit eget architektoniske
Ansigt. Den bryder en ensform ig, moderne
Husrække, ikke m indst, naar man kommer
fra Nikolaj Taarn, hvorfra den helst skal ses.
De to B ygninger klæder hinanden godt, og
ingen ved, hvilken Værdi for Kvarterets U d
seende den gam le Rentemestergaard kan faa
ved en fremtidig Omordning af Nikolaj Plads.
Saalænge vi endnu savner en lovmæ ssig
Beskyttelse af kunstnerisk og historisk værdi
fulde Bygninger, vil man altid overfor truede
Bygningsværker spørge: Er det økonom isk set
nu ogsaa nødvendigt at rive dem ned? Var
det ikke muligt, at der under en eller anden
Form kunde findes en rentabel Anvendelse
for dem? I al Fald bør Ejeren af en værdi
fuld gamm el B ygning altid nøje overveje dette;
det kan vi andre med Rette forlange af ham.
I et T ilfæ lde som dette er det desuden b e
rettiget at spørge: Bør ikke m ulige N edriv
ningsplaner stilles i Bero, indtil det har vist
sig, hvorledes E jendomm ens endelige Skæbne
vil blive ?
V i l h . L o r e n z e n ,
Sekretær i Foreningen til gam le
B ygningers Bevaring.
BEBYGGELSEN AF
DET GAMLE BANEGAARDSTERRÆN
D
E N N E for Byens frem tidige U dseende saa vig
tige Sag har væ ret til B ehandling i Borgernes
Raad, h vo r den som v en tet blev h en vist til et U d
valg.
M agistraten har som bekendt forelagt 2 eller ret
tere 4 P laner (1 og 3, 2 og 4), af hvilke Plan 3 og 4
kun adskiller sig fra P lan 1 og 2 ved, at Sporgravens
Kurve er gjort n og et fladere. Plan 4 er den, om
hvilken M agistraten for sit V edkomm ende har sam
let sig, og som den indstiller til B orgerrepræ senta
tion en s V edtagelse.
V ore M edlemm er kender af R eferaterne i D ags
p ressen i H ovedtræ kkene F orlø bet af den B ehand
ling, der fandt Sted den 9. S eptem ber, m en da det
næ ppe u denfor en snæ vrere K reds er tilstrækkelig
klart, h vo rom Sagen drejer sig, h ar vi m en t — efter
det stenografiske Referat — at burde gengive Ar-
chitekt F u s s i n g s og R edaktør O v e R o d e s U d
talelser, idet disse i sam let Sum giver et godt og
gavnligt Overblik over denne Sags hele mærkelige
F orløb.
A rchitekt F u s s i n g : . . . . Plan 3 er udarbejdet af
Stadsingeniøren i Sam arbejde m ed S tadsarchitekten
paa G rundlag af den Plan, som ved den store K on
kurrence i sin Tid blev belønnet m ed første Præm ie,
og som indeholdt saa m eget g o d tb aade i H enseende
til Fæ rdselslinjer og til E nkeltheder, at den stod
langt over de andre; den var saa at sige udenfor
D iskussion. P lan 3 har bibeholdt den præm ierede
P lans gode Sider. N aar m an ser paa den, faar m an
et Indtryk af F riskhed og S torsyn og af, at der er
lagt Væ gt paa at udnytte de Muligheder, der er til
Stede for at skabe et sm ukt Kvarter. D et Areal, her
er Tale om , har en overordentlig gunstig Beliggen-
69