80 / 107
Trafikforhold, naar m an ikke har haft dette v æ sen t
lige L ed i den daglige Trafik m ed i sine O vervejelser.
D et var naturligvis vanskeligt at skifte Sol og
Vind lige m ellem to P laner som dem , h er forelig
ger. D ette frem gik for øvrigt ganske tydeligt af S tads
ingeniørens Skrivelse. S tadsingeniørens H jerte er
saa aab en bart ved P lan 3, og h an slutter m ed at for
vente, hvad T aleren for R esten ogsaa forventede, at
den blev vedtaget. M en retsindigt og redeligt u n d
lader S tadsingeniøren ikke at frem hæ ve de gode Si
der, som han finder ved P lan 4, den, M agistraten
nu foreslaar vedtaget. Selvfølgelig turde T aleren ikke
sige, at P lan 3 er saa fuldkomm en, at den b ø r følges
i et og alt, m en h an kunde lige saa lidt væ re m ed til
at vedtage P lan 4. S agen var efter h an s M ening ikke
m oden.
R edaktør O v e R o d e frem hæ vede, at til G rund
for P lanern e 1 og 3 ligger det i den store K onkur
rence, som afsluttedes ved B edømm elsen af ^ . J a
n u ar 1911, præm ierede P rojekt. Om det præm ierede
Projekt udtaler B edømm elseskom iteen følgende:
»Projektet er fortrinlig udført i alle E nk elth ed er; det
er vel gennem arbejdet, og F orfatteren h ar i sin Be
skrivelse godtgjort, at h an har gen nem tæ n kt O p
gaven i sin H elhed. B ebyggelsen er praktisk, god og
økonom isk gennem førlig.« D er skildres videre de
udm æ rket sm ukke Gadebilleder ved V esterbros P as
sage, og der fo rtsæ ttes: »Endelig er Opstillingen af
F rih edsstø tten m idt i V esterbros P assage m ed et
bagved liggende Bygværk og gennem løbende Bue
gang m ed dens Om givelser baade m od H ovedbane-
gaarden, den om byggede P an op tiko n by gn in g og m od
den forsæ nkede Bane m od N ord udm æ rket sm ukt
og væ rdigt klaret«. D er frem sæ ttes nogle enkelte In d
vendinger fra enkelte af K om iteens M edlemm er,
hvorefter K om iteen som H elhed fo rtsæ tter: »Pro
jektet er dog i sin H elhed et udm æ rket G rundlag at
arbejde videre paa, idet der ikke alene er tæ nkt paa
Fæ rdselslinjerne til den indre By, Frederiksberg, N ør
rebro, Ø sterbro, Am ager, m en ogsaa i udstrakt Grad
til de ydre D istrikter og det bagved liggende Opland.
D ette grundigt gennem tæ nkte og gennem arbejdede
F orslag staar betydeligt over n og et af de andre P ro
jekter.« Den B edømm elseskom ité, som udtaler sig
saaledes om det præm ierede Projekt, bestod af M ed
lem m er af M agistraten og af B orgerrepræ senta
tionen, tilkaldte A rchitekter og forskellige af K om
m u nens Em bedsm æ nd. De m od P rojektet frem satte
Indvendinger var to : »Enkelte af K om iteens M ed
lemm er forholder sig dog tvivlende overfor M ulig
heden af at gennem føre V esterbrogades Profilering
og det rektangulæ re A rrangem ent om F rih edsstø t
ten, som vist paa P lanen. L igeledes har der i Ko
m iteen væ ret delte M eninger om Ø nskeligheden af
at lade GI. Kongevej udm unde i V esterbrogade.«
D isse to Indvendinger er de eneste, som frem sæ t
tes fra K om iteens Side. løvrigt siger K om iteen ud
trykkelig, at Bebyggelsen er praktisk, god og øko
nom isk gennem førlig, og der er ikke paa dette P un k t
af noget M edlem i K om iteen taget m indste A fstand.
N aar der skulde arbejdes videre paa denne Sag
p aa G rundlag af denne B edømm else, vilde form ent
lig det rim eligste have væ ret at lægge det præm ierede
P rojekt til G rund og anm ode om at faa udarbejdet
et P rojekt, i hvilket der var vist en anden L øsning
p aa de P unkter, m od hvilke der var gjort In d ven
ding — m ed H ensyn til Fæ rdselen er det kun an-
g aaende Ø nskeligheden af at lade GI. Kongevej u d
m unde i V esterbrogade, der er frem sat Indvendin
ger — , og at m an, hvis der im idlertid u nder Magi
straten s B ehandling af Sagen yderligere var op-
staaet Tvivl m ed H en sy n til andre Spørgsm aal,
f. E ks. m ed H en sy n til F ortsæ ttelsen af GI. K onge
vej, dens U dm unding i S tudiestræ de eller Jern b a n e
gade, eller m ed H en sy n til enkelte andre S pø rg s
m aal, havde angivet ogsaa saad an n e Tvivlsm aal, og
derefter o pfordret 4de A fdeling, S tadsarchitekten og
S tadsingeniøren til sam m en m ed de 3 Mæ nd, som
h ar v u n d et P ræm ien, at frem stille et P rojekt paa
G rundlag af det præm ierede P ro jekt og m ed H en sy n
tagen til de allerede frem satte Indvendinger og de
yderligere tilkom ne Tvivl. M en saaledes er m an ikke
gaaet til Væ rks. N aar h an saa paa d en ne Sags Be
handling, kunde h an ikke kom m e b ort fra, at der et
eller andet Sted i M agistraten fra første Fæ rd har
væ ret en underlig Uvilje im od det præm ierede P ro
jekt. D et h ar vist sig allerede tidligere ved den Be
handling, P rojektet fik m ed H en sy n til S pø rg sm aa
let om O pstillingen af F rih edsstø tten og de F orhold,
der den G ang var Tale om , og det viste sig fo rm en t
lig en d nu tydeligere n u. F orm en tlig fandtes der og
saa i de U dtalelser, som er frem satte af M agistraten,
i dens stæ rke Frem dragen af, at det er det præm i
erede P rojekt, som ligger til G rund ogsaa for P lan 2
og P lan 4, ligesom en F o rn em m else af, at m an har
handlet en lille Sm ule ilde m ed det præm ierede P ro
jekt. N aturligvis er det form elt rigtigt, at dette ligger
til G rund for P lan 2 og 4, idet de, som h ar arbejdet
paa disse P laner, h ar haft det præm ierede P rojekt at
se paa, m en en m eget væ sentlig Del af, hvad der
er sæ regent for det præm ierede Projekt, er h elt og
holdent fjernet fra P lan 2 og 4.
T aleren kunde i B ehandlingen af det præm ierede
P rojekt gennem B earbejdelsen i P lan 2 og 4 ikke
andet end se en vis Tilbøjelighed til overalt, h vo r
det er m uligt, at komm e b ort fra det præm ierede
P rojekt endogsaa paa P un k ter, h v o r det slet ikke
var nødvendigt, f. Eks. paa et P u n k t som S pø rg s
m aalet om , hvorledes F orho ld en e ved F rih ed sstø t
ten skulde ordnes. O verfor L øsning en af dette ren t
arkitektoniske S pørgsm aal h ar ingen i B edømm elses
kom iteen haft andet end m eget ro sen de og i højeste
Grad anerkendende Ord, m en ogsaa h er fjernes det
sam lede Bygværk, og der stilles i Stedet for F orslag
om en aaben K olonnade, hvis V irkning er af en K a
rakter helt m o dsat den, som ligger til G rund for det
sam lede Bygværk. D en af F u ssin g frem satte T anke:
at udskyde denne specielle Sag og gøre den til G en
stand for en sæ rlig B ehandling, kunde h an ganske
tiltræ de; i det fra M agistraten foreliggende var h el
ler ikke antydet an d et, end at den Sag kan løses
uafhæ ngig af S pørgsm aalet om V ejforbindelserne.
H an vilde dog gerne til F ussing s U dtalelser føje, at
det syn tes h am at væ re en rim elig K onsekvens af
den stedfundne P ræm iering, at K om m unalbestyrel
sen, saafrem t den fastholder sin T anke om et sam
let Bygværk paa denne P lads over V esterbrogade
m od Nord, overdrager O pførelsen af dette Bygværk
til de A rchitekter, der vandt P ræm ien, og som her
kar frem stillet en Tegning, d erfo r visse Dele af Byg
n ingens V edkomm ende er u dm æ rket og for andre
D eles V edkomm ende er — det m en te h an at turde
sige — en ligefrem genial L øsning af et u hyre v an
skeligt S pørgsm aal; h an tæ nkte h er paa B ygningens
Bagside, der ses ned im od Banen fra N ord. Mod
O rdningen heraf er der af S tadsingeniøren kun gjort
Indvendinger v edrørende Fæ rdselsvanskeligheder,
frem kaldte ved de K olonnader, som tæ nkes førte
over de to Gader langs Bygværket. H ertil vilde han
gerne bemæ rke, at de af M agistraten tidligere frem
satte U dtalelser om Fæ rdselsforholdene paa V ester
bros P assage ikke h ar bekræ ftet sig, saaledes at en
U dtalelse i denne H en seen d e ikke kunde væ re af
gørende for h an s S tand pu n kt i den foreliggende Sag.
H an skulde m inde om , hvorledes M agistraten m ed
L idenskab har paastaaet, at det var ganske um uligt