78 / 107
hed. M od Syd stød er det op til V esterbrogade, den
stæ rkt befæ rdede H ovedaare, som fører forbi Bane-
gaarden, og til R aadhuset og R aadhuspladsen. Mod
N ord støder det op til N ørreboulevard og Ø rsteds
parken, og hele dets vestlige Side ligger ud im od
Set. Jørg ens Sø. D et er i det hele taget en Beliggen
hed saa fortræffelig, at m an m aa lede læ nge og viden
om for at finde M agen dertil, og dette, at m an har
R aadighed over det hele A real, byder M ulighed for
her at skabe n og et stort og sm ukt, en Chance, som
ingen Sinde m ere vil falde i denne Bys L od, og som
det derfor gæ lder om at udnytte fuldt o g h elt,b aa d e
i økonom isk og k un stnerisk H enseende. Man m aa
anspæ nde alle K ræ fter for at n aa dette Maal til Gavn
og Æ re for det Sam fund, vi lever i, og for dem , der
k om m er efter os.
N aar m an ser paa P lan 3, er det iøjnefaldende,
saa frisk og fantasifuld den er gjort. F orbindelseslin
jern e ligger naturligt og godt. Det, at N ørrefarim ags-
gade, som sikkert vil blive en H ovedaare, er ført
langs m ed S porgraven, skaber M ulighed for et sm u k t
Bybillede af en storstilet og ejendomm elig S kønhed,
saaledes som M agistraten m eget rigtigt har b em æ r
ket i sin Skrivelse til B orgerrepræ sentationen. At
der paa sine Steder ved Sporgraven er bevaret g ræ s
klædte Skraaninger, vidner om , at F orfatterne af P la
nen har Øje for m ed sm aa M idler at skabe Indtryk
af Friskhed og S kønhed. D er kom m er L ys og L uft
ned til de kørende T og, og den L arm , som de
ellers vilde foraarsage ved at køre m ellem høje
Mure, vil i nog en M aade m indskes. B ebyggelsen
langs Set. Jørg ens Sø kan blive sæ rdeles sm uk.
D er er M ulighed for, at offentlige eller halvtoffent-
lige Institutioner, F oren in ger og lign. kan finde
Plads til eget H us, noget, der ellers er saa at sige
ugørligt her i Byen, n aar Bygningen da skal ligge
nogenlunde cen tralt, og m an ikke i dyre D omm e
vil købe E jendom m e og rive dem ned. D en store
Karré u denom et F ilterbassin kan sikkert m eget vel
bebygges, uden at der b eh øv es at stilles uov erkom
m elige Krav. D et forekom ham at væ re paa Tide, at
der fra K om m unens Side blev stillet — og ogsaa
h aand hæ v et — ret betydelige K rav overfor Bebyg
gelsens A rt og Karakter i dens H elhed. Man har
altfor læ nge m aattet finde sig i adskillige V ederstyg
geligheder i saa H enseende, K om m unens L edelse
m aa have H aand i H anke med, at saadant ikke sker
m ere; enten det n u skyldes M angel paa S torsyn i
sin Tid, uduelige A rchitekter eller M inisterdispensa
tioner eller alle disse Ting i F orening, saa m aa der
en E nd e derpaa. H an behøvede blot at pege paa
den G enbo, R aadhuset har ligeoverfor sin H oved
dør, og paa B ebyggelsen langs m ed S øerne, for at
m an om trent kunde forstaa, hvad det var h an m ente.
M od de paa P lan 3 langs m ed V esterbrogade
projekterede B uegange var B orgerm esteren draget
stæ rkt til F elts baade fra et økonom isk og endogsaa
fra et sanitæ rt og hygiejnisk Standpunkt. De to sid
ste S yn spu nk ter vilde h an lade ligge, de forekom
ham ikke at have m egen Værdi. H an kunde ikke
give B orgerm esteren Ret i, at B uegangene ikke kan
gennem føres paa en for K omm unen økonom isk for
delagtig M aade. D et komm er ganske og aldeles an
paa, hvordan det bliver gjort. Bliver det gjort paa
rette Maade, kan det ogsaa gennem føres, og selv om
m an ogsaa skulde bringe et Offer i saa H enseende,
kan det ikke blive saa forfærdelig stort, thi efter hvad
han kunde m aale sig til, drejer det sig kun om et
Areal paa henim od 450 Kv. Alen, et Areal, som i F o r
hold til det hele er sæ rdeles ringe. Og selv om der
m aatte ofres noget paa dette P unkt, kunde m an sik
kert indvinde det paa andre Punkter. Stadsingeniøren
h ar u dtalt sig m od at overbygge de to Gadeindløb
i V esterbrogade, m en h an var vistnok n o g et for
æ ngstelig p aa dette P un k t. O gsaa h er kom m er det
an paa, hvordan det bliver gjort. T aleren kun de godt
tæ nke sig, atS p ø rg sm aalet om Buegangene, om Byg
væ rket bag ved F rih edsstø tten , som det kaldes, i det
hele taget om B ebyggelsen langs m ed V esterb ro
gades N ordside blev taget op til selvstæ ndig Be
handling, en ten ved en K onkurrence eller ved, at
m an hen vend te sig til en k om p eten t M and, en frem
ragende A rchitekt.
S tort set rum m ede P lan 3 saa m ange fortræ ffe
lige Sider, at h an var tilbøjelig til at holde p aa d en ;
at komm e uden om den var sikkert ugørligt, og h elt
lægge den til Side, saaledes som M agistraten h ar
gjort, kunde m an ikke.
Om P lan 4 siger Stadsingeniøren, at den er u darbej
det p aa G rundlag af det præm ierede P rojekt og u nd er
H en sy n til A nker m od dette, som til Dels blev frem sat
allerede ved B edømm elsen og fra indflydelsesrig Side
............N aar saavel S tadsingeniøren som M agistraten
frem hævede, at P lan 4 o g s a a er udarbejdet paa
G rundlag af den præm ierede P lan, forekom denne
U dtalelse h am ikke ret beføjet. D er er himm elhvid
F orskel paa de to P laner. P lan 3 læ gger u dtalt Vægt
paa, at R adialgaderne føres saa direkte som m uligt
ind til C entrum . Den u ndgaar R inggader, saa vidt det
er gørligt, og den udlæ gger A realer til B ebyggelse
m ed større, til Dels offentlige, Bygninger, hvilket og
saa var forudsat i sin Tid ved P ro gram m et for K on
kurrencen. P lan 4 derim od fører R adialgaderne saa
ledes ind, at de n æ rm est kun tangerer C entrum , eller
ogsaa gør den fuldstæ ndig Vold p aa deres naturlige
L eje, saaledes ved G yldenløvesgades F orbindelse
m ed R aadhuspladsen g en nem V estervoldgade og
navnligV estre B oulevard, som den saa at sige spæ r
rer helt af. D er er paa P lan 4 indlagt en død og ked
somm elig Del af en Ringgade. E ndelig er A realet
stykket ud til B ebyggelse af den allerordinæ reste Art.
I Samm enligning m ed P lan 3 gør P lan 4 Indtryk af
en plukket F ug l; enhver F jer er væk, enhver G nist
af Friskhed er borte. B ebyggelsen føres tæ t op til
S porgraven, og m an har om hyggelig u ndgaaet en
hver M ulighed for at skabe storstilede Bybilleder af
den Art, som M agistraten finder saa tiltalende ved
P lan 3. N ørrefarim agsgade har faaet H use paa beg
ge Sider hele V ejen og to Stykker Buegange m ed
— det er m aaske for at vise, at d e t kan m an dog
ogsaa lave. B ebyggelsen langs Set. Jø rg en s Sø er
tør, kedsomm elig og aandløs, og det, at m an i S te
det for de græ sklæ dte Skraaninger langs m ed Søen
vil opføre M ure lige ned i V andet m ed en U dbyg
ning ved h ver af S øens A fdelinger, vidner dels om
Symm etrisyge og dels om , hvorledes der m aa klem
m es og pines for at faa det ind, som m an vil have
ind. A t føre GI. K ongevej ind og dele den i F o rtsæ t
telse baade m ed Studiestræ de og Jern b an eg ad e-
V estergade var der ikke v un det m eget ved, idet de
to sidstnæ vnte Gader er saa stæ rkt belem rede m ed
Fæ rdsel, at de ikke kan tage sto rt m ere. D et m aatte
indrømm es, at nogle flere Gader gaar i R etningen
N ord-Syd, og at større Stykker Nordfa<jader er u n d
gaaet. D et er sikkert rigtigt nok, at Plan 4 har 1250 Kv.
M eter m ere salgbart A real end P lan 3, og det kan
til sin Tid indbringe et Beløb af 125,000 Kr., m en det
var i denne F orbindelse et ganske lille Beløb og
spillede i h an s Ø jne aldeles ingen Rolle. D et er ikke
det, det komm er an paa; hvad det gæ lder om , er
virkelig at udnytte de M uligheder, der er til Stede,
og det gør P lan 4 ikke. Den er aandløs og skem a-
m atisk, den er, for at bruge B orgerm esterens Ord fra
forleden, karrig overfor dem , der ønsker, at Byens
Væ kst skal foregaa efter større L injer og m ed større
S kønhed, end m an hidtil har væ ret v an t til. Der er