382 / 646
376
Digtekunst i Dagspressen
til Visens poetiske Værd, men »fordi den indeholder sør
gelig Sandhed, som i den naive Form, hvori den her frem
træder, turde gøre saa meget stærkere Indtryk«. Den gi
ver et helt Tidsbillede: Skolelæreren trykkes for og bag
af Gejstligheden og af Herremanden, han slider ærligt
Aaret igennem til Bedste for Bondestanden, men maa til
Løn for al sin Møje mangen Gang lade sig nøje med Grov
heder. Mens Bonden er kørende som en Herremand og
Præsterne er til Gilde hos Ekscellencer, er Smalhans Me
ster hos Skolemanden. Han maa gøre Kredenser for alle,
maa føje Bonden og gøre ham til gode, hvis han ikke
selv med sin Ko vil pløje sin usle Jord.
Et Led i Kampen for almindelig Frigørelse og der
med følgende Lighed i Pligter var Tanken
0111
almindelig
Værnepligt. Tscherning havde talt om den ved Bonde
festen i 1845, og Ploug havde samtidig (Fdl.
26
/n) sunget
haanende om »den Karl, som aldrig saa en Fare nær, —
som trykker dybt sig i sin Vraa, — naar Kampens store
Timer slaa, — glad at han ej forstaar sig paa — at føre
Sværd. — Han er ikkun en Mand af Navn, — han er en
nordisk Kvindes Favn — ej værd.« En Forsamling af
Studenter indgav en Adresse om Indførelse af almindelig
Værnepligt og Ophævelse af Studenternes særlige Korps,
»Kongens Livkorps«. Der protesteredes offentlig mod
Adressen, og Protesten sagdes at skrive sig fra Officerer
ved Livkorpset. Ved et Pølsegilde i Studenterforeningen
5. Dcb. 1846 gribes saa Lejligheden til at gøre Løjer med
disse Officerers formentlige Tænkemaade i en Sang, der
blev sungen under umaadeligt Bifald og to Dage efter
tryk t i »Fædrelandet«. Det er en Pølsevise om Fader
Adam, der stod i Edens Have med Forklæde paa og vilde
lave Mad til Paradisets Munde. Han tog det bedste Kryd
deri dertil, og da han vilde stoppe Pølsen, han var i Færd
med at lave, skreg en Bosin: »Jeg er for fin til at blandes
med det Rageri!« Men Abel blev vred — han var den