379 / 646
»Fædrelandet« i Fyrrerne
373
Skibet Navnet »Frihed«, men strandede, fordi han ikke
kendte Frihedens blinde Skær; derefter stod skibbruden
paa Landjorden, for stolt til at synge ved Dørene, for
gammel til at paatage sig noget Dagværk, for ung til at
tigge, for fri til at slikke naadige Hænder. Ingen kendte
længer ham, der elskede Frihed. Men til sidst fornam
han Friheden, da Dødsenglen skrev ham Fribrev og han
jordedes i F r i jord. Med bitter Ironi har Digtet til Over
skrift: »Hvert stadigt Haab sin Genstand møder.«
I 1844 trykkes igen et Digt af Pseudonymen Karl
August, »en Scene i et Menageri« (Fdl.
2/2).
1 en frem
med Stad styrter Folk en Foraarsmorgen i Trængsel af-
sted, hen til et Menageri. Digteren stirrer harmfuld efter
dem: Naturen er skabt til Frihed; derfor har han lovet
aldrig at holde Fuglen i Bur. En Mand med et klogt og
stolt Udseende kommer forbi. »Følg med,« siger han,
»ved Trældommens Tønder nærer man Frihedens Ild.«
Digteren gik med. I Menageriet laa en Løve i sit Bur og
saa med stolt Foragt paa den gabende Mængde. Med ét
strakte den sin ene Klo ud mellem Burets Stænger. En
pyntet Herre, som gik og bed paa sin Stokkeknap, stand
sede og gav Løven et Rap over Kloen og et til. Da gni
strede Løvens Øje, den rejste sig vred og vældig og styr
tede mod Burets Gitter, saa hele Hytten rystede. Død
bleg fo’r Herren tilbage, gled og faldt baglænds om, saa
lang han var. »Fortryder du nu din Vandring?« sagde
den fremmede til Digteren. »Her har du det sande Bil
lede paa en Tyran. At pine de bundne Nationer, det er
en lystig Leg for ham, men blot man rasler med Lænken,
bliver han straks bleg om Kind.« Mod Tyrannernes Magt
sætter Karl August (Fdl.
10/2
44) i Tidens Aand »Ordets
Magt«; thi »den, hvis Sjæl er Lyn, hans Ord er Torden.«
Ordets Magt kommer ogsaa Poul Rytter tilbage til i
det Digt, der ved dets Offentliggørelse i »Fædrelandet«
(27/2
44) hed »Den nye Ridder«, senere fik Overskriften