378 / 646
372
Digtekunst i Dagspressen
— Skrækken var enorm! — at hele Hæren vil — he r
efter paa hver Uniform — faa tvende Knapper til.«
I festlige Toner prises ved 28. Maj-Festen 1842 Jou r
nalisten (Fdl.
31
/s), Manden, som med modigt Bryst gaar
frem i den aabne Mark og fægter med Sandhedens blanke
Vaaben, Manden, som med sikkert Vid svinger sin Svøbe
mod Daarskaben, som muntert sporer den træge Tid og
tør røbe skjulte Synder, og hvis raske Pen faar Ukrudtet
til at tæres hen og Sæden til at trives og skyde. Saa stærk
,var Tidens unge Tro paa Pressen og dens Mænd. Men
det var ogsaa gennem en fri Presse, de nye Tanker skulde
sejre i Folket.
I September Maaned s. A. fejrede Roskilde Stænder
Kongens Fødselsdag med en Sang af H. P. Holst, der
slutter med Ønsket om, at Kristian VIII, naar han be
grædt lægger sig til Hvile, maa hvile paa et kongeligt
Værk. 3 Dage i Træk (
19
/
9
, 2%,
21
/
9
) optrykker »Fædre
landet« Sangen, og hver Gang føjer det drillende til: »Det
vilde være interessant at vide, hvorledes Stændernes Ma
joritet har opfattet denne Sang, om de f. Eks., da de
ønskede Kongen at hvile paa »et kongeligt Værk«, tænkte
paa de preussiske Komiteer.« 1 Preussen, efter hvis Møn
ster Provinsialstænderne var indført i Danmark, havde
Frederik Wilhelm IV nylig yderligere indført Udvalg, der,
valgte af Stænderforsamlingerne, i visse Tilfælde skulde
kunne træde sammen til fælles Møder, men af de liberale
opfattedes som et Forsøg paa at svække Arbejdet for Ind
førelse af en virkelig lovgivende Rigsforsamling.
Hvor et Digt menes at tjene den fælles Frihedssag,
bliver det aftrykt i »Fædrelandet«, saaledes
2
. Jan. 1843
efter Claudius Rosenhoffs Blad »Den Frisindede« et Digt
om Manden, der ejede Gaard og Ager og Land og fik i
Sinde at kalde sit Sted »Frihed«, men fik Processer paa
Halsen, blev hadet og bagtalt, forfulgt og forjaget, saa
byggede sig et Skib for den lille Rest af sit Eje, gav ogsaa