375 / 646
»Fædrelandet« i Fyrrerne
369
Den næste Dag møder Just Matthias Thiele med en
»Soldatervise« (Fdl. 1/4). Han, Folkesagnssamleren, stoler
paa Holger Danske, som har lovet sin Hjælp, og han for
tolker Holger Danske som det Mod, der skal koste F jen
den hans Blod. Ikke blot for Thiele og Andersen er Mod
og Blod nu det rette Rim.
Den paafølgende Dag (Fdl. 2/4) skildrer en Sang uden
Forfatternavn begejstret den krigerske Rejsning Landet
over: Bonden, der kaster sin Plov, fordi han maa afsted,
Forstmanden, der iler fra sine Skove, Stridshesten, der
skraber med sin Hov, Smaadrengen, der trygler om F o r
lov til at være med, men faar til Svar af sin Moder, idet
hun klapper ham paa Kinden, at hans Fader vil kæmpe
for to.
Ingemanns fædrelandske Harme giver sig Luft i en
»Kampsang i Oprørstiden« (Fdl. 4/4) : Om der saa var
fordums Brødre med blandt dem, der som Niddinger har
brudt deres Ed og sønderslidt Danmark, — det koster
Blod! Om saa Blodet blev til et Hav — Danmark er
stolt af at hengive sit Blod for Æren! Den blodige Kamp
sang følges (Fdl. 14/4) af en ny Sang fra Ingemanns Haand
»i Oprørstiden«, denne Gang om Oprørsøglen, i hvis Øjne
vilde Vanvidsdrømme lurer, og dens selvskabte Rige, hvis
Grund er en blodrød Strøm, hvis Ret er Svig, hvis Lov
er Rænker.
Dagen efter trykkes Nr. 2 i Rækken af H. P. Holsts
»Krigs- og Fædrelandssange« (Fdl. 15/4). Ogsaa han giver
Oprørerne det glatte Lag — Træfningen ved Bau og Kon
gens Indtog i Flensborg havde løftet den hjemlige Selv
følelse. »Er det os, som nu er dovne,« siger han ho
verende, »eller er det jer, der var alt for hovne?«
Selvfølelsen stiger til Overmod. Der lægges (Fdl. 2%)
den danske Soldat en overlegen og haanende »Velkomst
til Preusseren« i Munden; den tegner ham som en snørt,
pyntet og stram Herre fra Berlin, hvem Kosten her kun
24