371 / 646
om Danskhedens Kamp i Nordslesvig. Det er et tysk, af
Hermann von Bielke, en i København født nordslesvigsk
Landejendomsbesidder, forfattet »Hiilferuf Nordschles-
wigs«. Han spørger, om Danmark aldrig vil frelse det
Folk, som saa ofte indtrængende har bedt om Hjælp, om
det ikke snart vil sprænge de tyske Slavelænker. Folkets
Tale er endnu under Tvang, dets jævne Bravhed haanet.
Vil du da aldrig, Danmark, kæmpe Kampen for Sandhed,
Het og Troskab? Forud for Bielkes Digt staar i »Fædre
landet« en Korrespondance fra Flensborg, der ender med
at sige, at man medsender en af Censorsaksen bortklippet
Artikel. Mulig er Digtet da denne.
Saa var der en Sag, hvori Hensynet til Forholdene i
Slesvig førte til et Sammenstød. Til en Fest i Roskilde
11. Aug. 1846 havde H. P. Holst paa Prof. Davids Op
fordring skrevet en Sang til A. S. Ø r s t e d (Fdl.
14
/s)-
Men samme Dag Sangen skulde synges — skriver Holst
3 Dage efter opbragt i »Fædrelandet« —, fik jeg »et Brev
fra Prof. David, hvori han paa den høfligste Maade af
Verden underretter mig om, at han »har tilladt sig at
forandre det 3dje Vers i min smukke Sang«, at han, saa-
snart vi ses, skal vise mig, »hvorledes han, uden at op
give min Tankegang, er kommen til den smukke Slut
ningstanke i det 4de Vers«, og endelig, at »det dog vilde
være for galt, om han, efter at have taget mit Værk for
fængeligt, vilde gøre det samme med mit Navn, og at han
derfor ej havde ladet det trykke med under Sangen« . . .
Han tilføjer, »at han trygt stoler paa, at jeg ikke vil tage
ham en Dristighed ilde op, som han ikke vilde have til
ladt sig, hvis han ikke agtede min personlige Karakter
lige saa højt, som han ynder min Musa«. Hvorvidt min
Musa kan være tjent med at blive yndet paa den Maade,
maa andre afgøre, — kun saa meget tror jeg at burde
sige, at hun ikke er vant til at blive saa nærgaaende be
handlet; men naar Prof. David i denne Sag gør Regning
»Fædrelandet«
i
Fyrrerne
365