370 / 646
364
Digtekunst i Dagspressen
hvilken Tidens raadende Tanker faar Udtryk. Af denne
offentliggøres 1. Maj et nationalt »Kampraab«, der siger
til Digterne: Stil jer om Danmarks Banner, hvis I har
faaet Tyrtæus’ Stemme; hvis ikke, maa I hellere roligt
blive hjemme. Med Blikket rettet paa Preussen opfordrer
han sine Kaldsfæller til at støde djærvt i Kampens Lur:
om den tyske Borgerfrihed under Preussens Censur, om
de tyskes Kamp og Ofre i Aarhundredets Morgenrøde,
men ogsaa om Frihedshaabet, der saa jammerligt maatte
forbløde, »om de gamle Korporaler, om den nye Stæn
derskik, om de tusind andre Gaver, som daraussen fra
vi fik«. Paa de frihedsfjendske Tilstande i Tyskland
havde Bladet allerede 25. Jan. peget ved, paa Tysk, at
optage »en afsat tysk Professors Vise« af Hoffmann v.
Fallersleben: »Der Professor ist begraben, — ein freier
Mann entstand. — Was will ich weiter noch haben? -
Hoch lebe das Vaterland!« Om Tilstandene i Tyskland
handler et oversat Fragment af R. P ru tz’s Skuespil »Den
politiske Barselstue«, der satiriserer over de forløjede
Forhold i dets politiske Liv (Fdl.
24
/
2
,
25/2
45).
I Danmark føles det, som om Lys er i Færd med at
gaa op over Landet. Poul Rytter ender en Sang ved en
Fest i Ballerup (Fdl. 9/n 43) med forhaabningsfulde Ord
om, hvorledes det lysner i Syd, hvor Hiort Lorenzen midt
paa de tyskes Ting har slaaet til Lyd med Modersmaalets
Klinge, hvor Thyras Vold er rejst paa Tryk, i danske
Blade, og Slesvigs Bønder Ryg mod Ryg vil slaa en fast
Skanse om Danmarks nye Rige.
Paa Skamlingsbanken oplæser Frederik Barfod stolt
sine Vers om Niels Ebbesen (Fdl.
s/7
1844): »Op stod
Jyden, da ned gik Sol; — frelst var Danmark, før Hanen
gol; — tyske Gert blev et Spand for kort, — Vinden blæ
ste hans Bødler bort. — Og end er Dansken i Dannemark
Herre.«
I 1845 indeholder »Fædrelandet«
(9/o)
Lun ét Digt