377 / 646
»Fædrelandet« i Fyrrerne
371
i uforgængelig Runeskrift
det sande Liv, der sig rører i eder,
og om lians Minde jer Moder freder.«
8
.
I>en tredje Streng i Fyrrernes Sammenspil var den
politiske Frihedsbevægelse. Ved Frederik VI.s Død var
den indledet. Det første Digt, »Fædrelandet« i den Ret
ning offentliggør
(3/2
41), er en hidtil utrykt Vise, der var
hleven afsungen ved en Valgfest i Helsingør. Den trykkes
nu, for at enhver kan skønne, om »Dagen« har Ret, naar
det stempler den som saa unational, at den derfor ikke
har kunnet komme offentlig frem. »Fædrelandet« kalder
den »en rask og munter Imødeskuen af Lysets Udbre
delse«. Hvorfor mon man trods al Wischi-Waschi-Snak
(tysk Wischi-Waschi lig dansk Visvas) vælger liberale?
spørger den og svarer: Vi er kede af Dormeusen (Nat
huen), vore Fædre bar. »Tyg kun jer Pen og bid jer
Negl, 1 Frænder af den sene Snegl; vor Skude gaar for
fulde Sejl.«
Den politiske Satire, af hvilken der her mærkes et
svagt Stænk, kommer mere selvbevidst og gennemført
til Orde (Fdl.
28/io
og
11/ n
41) i en Række »upolitiske Vi
ser«, oversatte efter Hoffmann v. Fallersleben. Hvilken
anden Plet paa Jorden har saa megen Poesi som Europa?
spørges der spydigt. Folkets Ret — Poesi. De herligste
Kongressers nøgne Prosa — prægtig Poesi. Fyrsteløfterne
om at bøde paa Statens Brøst — Poesi. Adel, Rang og
Stand — barnlig Poesi. »Og vort hele Liv og Væren, al
vor Stræben og Begæren, blev ej alting, er ej alting, a l
ting, alting Poesi?« I en »tragisk Historie« fortælles om
en tapper General, hvis Midnatsdrøm havde voldt ham
Hjerteangst og Kval. Hvad havde han da drømt? Om
Krig og Pest? Om Hungersnød? Om Brandraab og Al
larm? Om Forræderi og Oprør? Ak nej. »Han drømte
24*