![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0101.jpg)
Lyngby-Taarbæk
Lyngby
og
Taarbæk er hver for sig Sogne og Sognebyer under Københavns
Amt, Sokkelunds Herred, men danner tilsammen een Kommune, der er stærkt
voksende. Visse Distrikter har helt Karakter af Købstadbebyggelse, mens andre
endnu har Bøndergaarde, der dog mere og mere viger for den nærliggende
Hovedstads Ekspansion.
Brandvæsenet i Lyngby-Taarbæk Kommune blev organiseret den 1. Juli
1904. Grunden hertil var, at man samtidigt aabnede et kommunalt anlagt Vand
værk, med Ledninger i de stærkest bebyggede Kvarterer, særlig ved de vest for
Hovedgaden (Kongevejen) anlagte Sideveje samt i Bondebyen, som hvad Vej
anlæg angaar omtrent saa ud som i Dag, dog er der gennem Aarene blevet tæt
tere bebygget. Tillige blev der langs Vejene opstillet Brandhaner, som skulde
forsyne Brandvæsenets Slanger med Vand. Det daværende Sogneraad vedtog at
anskaffe et til Hesteforspand indrettet Køretøj, der skulde benyttes til at trans
portere Slanger, Straalerør, Forgreningsstykker samt andet Værktøj, som Brand
væsenet kunde faa Brug for ved en Brand. Ligeledes blev der anskaffet 3 Slange
vogne til Paarulning af Slanger. Disse Vogne maatte Mandskabet selv trække
afsted med. Før 1904 fandtes der kun 1 Stk. Slange til hver Haandkraftsprøjte.
Disse Slanger, der var af Læder, var nittet sammen med Kobbernagler og
havde en Længde paa ca.
8
Alen, og det var saaledes nogle slemme Tingester
at tumle med, da de ikke kunde rulles sammen, men maatte anbringes lig
gende paa Sprøjten. Det var derfor en meget stor Behagelighed, da man fik rene
Slanger at arbejde med, selv om det var raa Hampeslanger og ikke som nu gum
mierede Brandslanger. Haandkraftsprøjte blev nu kun anvendt, hvor der ikke var
Vandledning med Brandhane. Desuden blev der antaget frivilligt Mandskab,
som paa det Tidspunkt ikke var lønnet, men til Gengæld havde andre Goder,
f. Eks. skulde de ikke møde ved Sprøjtemønstring o. lign. Den fra Fædrene ned
arvede Alarmeringsanordning, der gik ud paa, at der ved Brand skulde ringes
med Byens Kirkeklokke, bestod endnu nogle Aar. I Bondebyen blev der alar
meret ved Trommeslagning samt Blæsning i Horn eller Konkylie.
99