![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
Tilstande ogStemninger
I T I D E N F O R U D F O R O R G A N I S A T I O N E N S DANN E L S E
Man griber næppe fejl, naar man peger paa, at de store Begivenheder ude
i Europa, livor de standsmæssige Skillelinier maaske stod endnu skarpere end
i Danmark, kom til at øve stor Indflydelse paa Skabelsen af den danske Arbej
derbevægelse. Det var en Tid med megen Uro, der gik forud, lige fra Napoleon
i sit Forsøg paa at lægge hele Europa under sin Indflydelse var faldet, og Dan
mark samtidig havde mistet Forbindelsen med Norge som vor Part i Betalingen
for Deltagelsen i — eller i hvert Fald Sympati med —Napoleons krigeriske Idé.
I Kølvandet efter Napoleonstiden kom Frihedsbevægelserne i 1848, der rejste
Kravet om frie Forfatninger og national Selvbestemmelse, hvilket for Danmarks
Vedkommende bl. a. førte til Kampen om Hertugdømmerne først i Treaaret
1848-50 og senere i 1864, hvor vi tabte Sønderjylland. I Forbindelse hermed
skal ses den stadig voksende Industri, der opstod efter Lavsordningens Ophæ
velse og Næringsfrihedens Gennemførelse i 1862 samt de moderne Maskiners
Opfindelse — først og fremmest Dampmaskinen — som for danske Arbejdere
førte til en stadig mere kummerlig og udsigtsløs Tilværelse i Industriens Skygge.
Ingen interesserede sig synderligt for Arbejdernes Kaar, og da Priserne i Tres
serne stadig steg, medens Arbejdslønnen praktisk talt forblev uforandret, var
der ogsaa i Danmark skabt Basis for en Frihedsbevægelse, den Bevægelse Løjt
nant Louis Pio kom til at sætte i Gang ved de af ham udgivne socialistiske
Blade. Pio fik raabt Arbejderne op paa sin agitatoriske Vis; han var Banebryde
ren for den danske Arbejderbevægelse, idet han i 1871 stiftede den internatio
nale Arbejderforening, som blev Spiren til de danske Fagforeninger og det dan
ske Socialdemokrati.
For de københavnske Brandmænd i det siden 1870 bestaaende kommunale
Brandkorps synes Fagforeningstanken at være opstaaet omkring 1890. Den tog
yderligere til efter at den store — efter Datidens Forhold — moderne Hoved
brandstation toges i Brug 1892. Brandfolkene lønnedes paa den Tid med Dag
løn af forskellig Størrelse, og Brandvæsenets Ledelse havde Bestemmelsesret over,
hvornaar en Mand kunde oprykkes til næste Løntrin. Denne Ret blev benyttet
paa vilkaarlig Maade, og Resultatet, der kom ud deraf, var ofte mavekrybende
Øjentjeneri og Servilitet over for de overordnede, hvilket var en Nødvendighed,
hvis man vilde gøre sig Haab om at blive bemærket og paa den Maade tjene
103