109 / 269
bibeholde den gældende Ordning, der gav Cheferne større Ret over Personalet.
Det skændige System, hvorefter det var overladt til Brandchefen selv at bestem
me, hvem der ved Vakance skulde rykke op i en højere Løngruppe, bibehold
tes. Der var nu 44 Mand paa hvert Løntrin. Da Reservesprøjteførerne skulde
være paa højeste Løntrin, for saa vidt der var Plads, og der var 21 Reserve
førere, gjaldt det altsaa om at bukke og krybe sig frem til en af de øvrige 23
Pladser. — Tjenestetiden var 2 Døgns Vagt ad Gangen, efterfulgt af 24 Timers
Frihed, men paa Fridagen maatte der udføres Tjeneste, saa som Eftersyn af
Brandredskaber, Brandalarmer, Brandhaner, Teatervagter og meget andet, alt
uden Ekstrabetaling. Tilsammen udgjorde den ugentlige Tjenestetid fra 130 til
140 Timer, og for de Brandfolk, som havde fast Teatervagt, var der som oftest
kun een Friaften pr. Maaned.
Den illusoriske Lønreform i Forbindelse med de øvrige nævnte Forhold
skabte saa stærk Misstemning, at fire Brandmænd paa daværende 11. Hold,
nemlig
Carstensen, Rasmussen, Clemmensen
og
Sonne,
tog Initiativet til Dan
nelsen af en faglig Forening. Det skete efter, at man ved Samtaler Mand og
Mand imellem havde forberedt Sagen og faaet Vished for, at den nu kunde
gennemføres. Hertil kom, at den faglige Bevægelse i denne Periode var i stærk
Udvikling; bl. a. var De samvirkende Fagforbund stiftet i Januar 1898, og den
fastere Centralisation, der herved skabtes, gav naturligvis Organisationsbestræ
belserne gode Støttepunkter. I Slutningen af April 1898, altsaa samme Maaned
i hvilken Lønreformen traadte i Kraft, afholdtes nogle Møder mellem de mest
interesserede og trofaste. Her lovede man hinanden ubrydeligt Sammenhold,
hvorefter der rettedes Henvendelse til »Dansk Arbejdsmandsforbund« om Hjælp
og Støtte. Og nu blev det til Virkelighed med Dannelsen af »Brandfolkenes
Organisation«, den Organisation, som nu gennem 50 Aar i saa høj Grad —
Skridt for Skridt — har medvirket til at højne Standen i social og økonomisk
Henseende. — Disse 50 Aar har indebaaret saa store Forandringer og Omvælt
ninger, at hvis man gør det Tankeeksperiment, at en Kollega i 1898 var hen
faldet i en Slags Tornerosesøvn og vaagnede i 1948 vilde han have meget svært
ved at finde sig tilrette. Paa den anden Side er der maaske ingen af os, som
rigtig forstaar, hvilken Betydning Veteranernes Initiativ og Arbejde har haft
for vore Løn- og Arbejdsvilkaar. Det er nok ogsaa kun faa af os nulevende, som
rigtig forstaar, hvor uhyre vanskeligere det dengang var at træde frem som
Talsmand for Kolleger. Arbejderbevægelsen var endnu i sin spæde Barndom, og
de reaktionære Kræfter sad fastgroet i alle Embedsstillinger af Betydning. Ser
man paa de Krav vore Tillidsmænd den Gang gik ind for, kan det hele fortone
sig ubetydeligt set i Relation til Forholdene i Dag. Dengang var Kravene imid
lertid af revolutionerende Betydning; det lønner sig derfor at læse Historien og
lære af den.
1 07