![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0114.jpg)
forbund«, samt at man vilde gaa ud i en Strejke for at værne og bevare Organi
sationen, saafremt det skulde vise sig nødvendigt.. En af Lyngsie stillet Resolu
tion af følgende Ordlyd vedtoges:
»Forsamlingen erklærer, at de senere Dages Afskedigelser, Motiveringen og
Maaden de er sket paa er en Trudsel om successive Afskedigelser af hele det
nuværende Mandskab. Der forlanges derfor Garantier fra Korpsets Ledelses Side
mod slige Forholds Fortsættelse. Ydes saadanne Garantier ikke, anser Mandska
bet det for lige saa heldigt selv at tage deres Afsked.«
Arbejdsmandsforbundet førte Sagen om Afskedigelserne, og Chr. Lyngsie
søgte, dels ved Henvendelse til Brandvæsenets Ledelse dels til Borgmester 011-
gaard, at faa Afskedigelserne annullerede, hvilket dog viste sig ugørligt. Resul
tatet blev, at begge de paagældende Kolleger blev afskediget. Denne Sejr over
den unge Organisation gav enkelte af Korpsets Brandfuldmægtige, der ønskede
at forfølge Sejren, Blod paa Tanden, og hvor det lod sig gøre, lagde de Sten
i Vejen for Organisationens Tillidsmænd. Saaledes nægtede man Kassereren Juel
Nielsen at forlade Vagten, selv om han havde Stillingsmand, og paa en Station,
hvor han var ude for at opkræve Kontingent, kom Brandfuldmægtigen en Dag
til og spurgte i en meget brøsig Tone om Juel Nielsen havde forespurgt om
Tilladelse til at besøge Vagten. Da han maatte svare benægtende, blev han øje
blikkelig udvist, hvorefter Brandfuldmægtigen vendte sig mod Mandskabet og
meddelte, at han nok skulde have dem i venlig Erindring, saafremt de gav sig
af med den Slags Folk. Forholdene var saaledes alt andet end hyggelige.
Den 12. Oktober lod Brandmændene Petersen og Juel Nielsen sig melde
hos Brandchefen, Oberst Meyer, som Repræsentanter for »Brandfolkenes Orga
nisation«. Obersten saa længe paa de to Kolleger og hentede derpaa »Tjeneste
reglement for Københavns Brandvæsen«, satte sig til Rette, gennembladede
Bogen og meddelte derpaa med stor Alvor Organisationens Repræsentanter, at
han ikke kunde finde et eneste Ord i Reglementet om Organisationens Eksi
stens. Efter denne Teaterforestilling tillod Juel Nielsen sig at fremsætte den
logiske Bemærkning, at da Brandfolkenes Organisation var af nyere Dato end
Tjenestereglementet, kunde man maaske heri finde Forklaringen paa, at Orga
nisationen ikke var nævnt deri. I øvrigt, tilføjede Juel Nielsen, er vi som Repræ
sentanter kommet for at forhandle med Brandchefen, ikke for at spille Maske
rade. —Disse Bemærkninger satte Obersten i et sandt Raseri, først foer han hen
imod de to Kolleger, men betænkte sig saa og tog en Afskedsblanket op af
Skrivebordsskuffen og forlangte af Juel Nielsen, at han øjeblikkelig skrev den
under. Hertil svarede Juel Nielsen paa sin rolige Maade, at det kunde han gerne
gøre, hvis man saa kunde faa en Forhandling i Stand, for det var derfor man
var kommet, og selv om Chefen ikke vilde forhandle med dem den Dag, saa
kom der et Par andre en anden Dag i samme Ærinde. Derpaa underskrev Juel
Nielsen den ham forelagte Opsigelse, der blev laaset ned i Skrivebordsskuffen,
hvorefter Obersten meddelte de to Kolleger, at han selv var gammel Friheds
112