119 / 269
og uden at afgive Betænkning eller Indstilling. Organisationen afholdt derpaa
Generalforsamling i Dagene 30. Nov.—2. Dec., hvor det vedtoges at tilstille Ma
gistraten Meddelelse om, at man krævede Sagen bragt i Orden til det forestaa-
ende Aarsskifte, i modsat Fald maatte Magistraten selv bære Følgerne. Ved sam
me Lejlighed nedlagde Formand Petersen sit Mandat og ingen anden Formand
blev valgt. Organisationen lededes nu som før af Juel Nielsen. —Da Magistraten
ganske undlod at tage Hensyn til Organisationens seneste Henvendelse afholdtes
en ny Generalforsamling i Dagene 9.—11. Januar 1900, hvor Forfølgelsen af Til-
hdsmændene atter kom for Dagens Lys, idet man nægtede Juel Nielsen Tilla
delse til at forlade Vagten, til Trods for at han havde Stedfortræder. Lyngsie
og Rosenvinge Sørensen, som var til Stede, foreslog, at man nu gik til Opsigelse
af Pladserne, og efter at Generalforsamlingen havde diskuteret Betimeligheden
af at fritage de ældre Medlemmer med over 15 Aars Anciennitet fra at fore
tage dette Skridt af Hensyn til Bevarelsen af deres Pensionsret, vedtoges det
enstemmig at underskrive Opsigelserne og deponere disse hos Forretningsfører
Rosenvinge Sørensen med bestemt Paabud om at benytte dem, hvis det viste sig
nødvendigt. Denne Beslutning blev meddelt Pressen, og der stod heftigt Gny om
den i Hovedstadens ledende Blade.
Den 22. Januar kom Sagen omsider til Behandling i Borgerrepræsentationen,
hvor Borgmester Borup som Ordfører for Magistraten anbefalede at nægte en
hver Forbedring for og Forhandling med Funktionærer, som havde tilladt sig
den Dristighed at true Kommunalbestyrelsen med Strejke. Borgmesteren kræ
vede endog Bevægelsens Ledere idømt Tugthusstraf, thi hvad var dette andet
end at udsætte Byen og dens Borgere for den allerstørste Fare. Den socialdemo
kratiske Gruppe stillede et konkret Forslag til Løsning af Konflikten, medens
den liberale Gruppe foreslog at nedsætte et 5 Mands Udvalg til at forhandle
med Organisationen. Det sidste Forslag blev vedtaget, hvilket var bemærkelses
værdigt, fordi det var første Gang, der konstateredes aaben Konflikt mellem
Magistraten og Borgerrepræsentationen i et Arbejderspørgsmaal. — Efter Ud
valgets Nedsættelse var Sagen igen ved at gaa i Staa. »Social-Demokraten« holdt
den imidlertid levende gennem nogle glimrende Artikler, og Assuranceselska
berne begyndte at blive urolige, endog fra Brandvæsenets Officerer begyndte
der at lyde Røster om det uforsvarlige i at modtage Brandfolkenes Opsigelser,
i Stedet for at faa en Ordning. Sammenholdet inden for Organisationen var det
bedst mulige, og Viljen til at kæmpe Kampen til Ende var meget stærk. —Des
værre svigtede Forretningsfører Rosenvinge Sørensen paa det mest kritiske Tids
punkt, idet han stik imod Generalforsamlingens udtrykkelige Beslutning gav
sig til at forhandle med Borgmester Borup, i Stedet for at indsende Opsigel
serne, hvad der jo havde været Meningen. Under disse separate Forhandlinger
indgik Rosenvinge Sørensen paa at tilbageholde Opsigelserne endnu et Stykke
Tid, og inden Organisationen fik Klarhed herom, var det for sent, Opsigelserne
kunde ikke indgives saa betids, at Arbejdet kunde standses som forudsat den 1.
117