122 / 269
24 Timers Frihed samt en yderligere Forhøjelse af Lønningerne. Magistraten
afviste omgaaende hele Historien, hvorfor Forbundet lige saa omgaaende hen
vendte sig til De samv. Fagforbund og til de socialdemokratiske Borgerrepræ
sentanter. Andragendet blev dog stadig syltet i Magistraten, indtil den davæ
rende Formand for De samv. Fagforbund J. Jensen i Marts 1903 valgtes til
Højremanden Borups Efterfølger i Stillingen som Finansborgmester. Flertallet
i Borgerrepræsentationen, som udgjordes af Højre og de liberale, formaaede
dog stadig at afvise Andragendet, og først efter at man havde deponeret Opsi
gelserne i Forbundet og efter et Utal af lange og besværlige Forhandlinger,
naaede man at faa Ørenlyd for nogle af Kravene. Det blev til Indrømmelser,
der gav de lavest lønnede Funktionærer indtil 200 Kr. i Lønforhøjelse. Denne
fik Virkning fra 1. April 1905 og betød, at Begyndelseslønnen for Brandmænd,
Kuske og Hornblæsere hævedes til 1100 Kr., stigende hvert 4. Aar med 100 Kr.
indtil 1400 Kr. Reserveførerne opnaaede samtidig et aarligt Tillæg hertil paa
60 Kr. Spørgsmaalet om mere Frihed var udskudt, ligesom man heller ikke
havde taget Hensyn til et af Forbundet stillet Krav om en ændret Pensions
ordning.
De i 1903 deponerede Opsigelser havde følgende Form og Indhold:
T il
Chefen for Kjøbenhavns Brandkorps
, her.
Da det staar som tvivlsomt, hvorvidt det af mig, i Forbindelse med mine Kammerater,
fremsatte Lønkrav helt eller blot delvis imødekommes, og da jeg ikke længere kan fort
sætte min Tjeneste i Korpset, hvis ikke en for mig og mine Kollegaer tilfredsstillende
Forbedring af Lønningerne indtræder, opsiger jeg herved min Tjeneste ved Brandkorpsct
til Ophør den 1.
d. A.
Det bemærkes, at denne Opsigelse kun fremkommer for at have frie Hænder, saafiemt
en tilfredsstillende Ordning ikke fremskaffes inden den
d. A.
Kjøbenhavn, den
1903.
I 1907 indsendte Forbundet et Andragende om Dyrtidstillæg, evt. Lønfor
højelse. Magistraten vilde dog ikke under nogen Omstændigheder gaa med til
at yde Dyrtidstillæg. Man erkendte, at Lønningerne vel var lave og lovede at
forelægge en almindelig Lønrevision for Borgerrepræsentationen saa betids, at
den senest den 1. April 1909 kunde træde i Kraft. I 1907 fik Organisationen om
sider indrømmet et gennem længere Tid fremholdt Krav om, at Brandfolk og
Kuske maatte blive ansatte af Magistraten i Stedet for af Brandchefen. Ændrin
gen gennemførtes paa den Maade, at Chefen antog de paagældende paa Prøve i
et Aar og efter Prøveaarets tilfredsstillende Forløb indstillede dem til fast An
sættelse af Magistraten. — Ved Lønreformen af 1909 hævedes Lønningen for
Brandmænd, Hornblæsere og Kuske til 1300 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar
med 100 Kr. indtil 1800 Kr. Desuden ydedes der 38 Rcserveførere og 10 For
kuske et aarligt Tillæg af 100 Kr. Disse Lønforhold modtoges med relativ T il
fredshed; men man ansaa dog, at Reserveførere, Forkuske og 4 Telegrafister paa
Hovedbrandstationen havde et Arbejde, der berettigede dem til en højere Løn.
120