Previous Page  122 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 269 Next Page
Page Background

24 Timers Frihed samt en yderligere Forhøjelse af Lønningerne. Magistraten

afviste omgaaende hele Historien, hvorfor Forbundet lige saa omgaaende hen­

vendte sig til De samv. Fagforbund og til de socialdemokratiske Borgerrepræ­

sentanter. Andragendet blev dog stadig syltet i Magistraten, indtil den davæ­

rende Formand for De samv. Fagforbund J. Jensen i Marts 1903 valgtes til

Højremanden Borups Efterfølger i Stillingen som Finansborgmester. Flertallet

i Borgerrepræsentationen, som udgjordes af Højre og de liberale, formaaede

dog stadig at afvise Andragendet, og først efter at man havde deponeret Opsi­

gelserne i Forbundet og efter et Utal af lange og besværlige Forhandlinger,

naaede man at faa Ørenlyd for nogle af Kravene. Det blev til Indrømmelser,

der gav de lavest lønnede Funktionærer indtil 200 Kr. i Lønforhøjelse. Denne

fik Virkning fra 1. April 1905 og betød, at Begyndelseslønnen for Brandmænd,

Kuske og Hornblæsere hævedes til 1100 Kr., stigende hvert 4. Aar med 100 Kr.

indtil 1400 Kr. Reserveførerne opnaaede samtidig et aarligt Tillæg hertil paa

60 Kr. Spørgsmaalet om mere Frihed var udskudt, ligesom man heller ikke

havde taget Hensyn til et af Forbundet stillet Krav om en ændret Pensions­

ordning.

De i 1903 deponerede Opsigelser havde følgende Form og Indhold:

T il

Chefen for Kjøbenhavns Brandkorps

, her.

Da det staar som tvivlsomt, hvorvidt det af mig, i Forbindelse med mine Kammerater,

fremsatte Lønkrav helt eller blot delvis imødekommes, og da jeg ikke længere kan fort­

sætte min Tjeneste i Korpset, hvis ikke en for mig og mine Kollegaer tilfredsstillende

Forbedring af Lønningerne indtræder, opsiger jeg herved min Tjeneste ved Brandkorpsct

til Ophør den 1.

d. A.

Det bemærkes, at denne Opsigelse kun fremkommer for at have frie Hænder, saafiemt

en tilfredsstillende Ordning ikke fremskaffes inden den

d. A.

Kjøbenhavn, den

1903.

I 1907 indsendte Forbundet et Andragende om Dyrtidstillæg, evt. Lønfor

højelse. Magistraten vilde dog ikke under nogen Omstændigheder gaa med til

at yde Dyrtidstillæg. Man erkendte, at Lønningerne vel var lave og lovede at

forelægge en almindelig Lønrevision for Borgerrepræsentationen saa betids, at

den senest den 1. April 1909 kunde træde i Kraft. I 1907 fik Organisationen om­

sider indrømmet et gennem længere Tid fremholdt Krav om, at Brandfolk og

Kuske maatte blive ansatte af Magistraten i Stedet for af Brandchefen. Ændrin­

gen gennemførtes paa den Maade, at Chefen antog de paagældende paa Prøve i

et Aar og efter Prøveaarets tilfredsstillende Forløb indstillede dem til fast An­

sættelse af Magistraten. — Ved Lønreformen af 1909 hævedes Lønningen for

Brandmænd, Hornblæsere og Kuske til 1300 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar

med 100 Kr. indtil 1800 Kr. Desuden ydedes der 38 Rcserveførere og 10 For­

kuske et aarligt Tillæg af 100 Kr. Disse Lønforhold modtoges med relativ T il­

fredshed; men man ansaa dog, at Reserveførere, Forkuske og 4 Telegrafister paa

Hovedbrandstationen havde et Arbejde, der berettigede dem til en højere Løn.

120