128 / 269
ringen havde sondret. Det blev et langvarigt og trælst Arbejde, der først krone-
des med virkelige Resultater, efter at dette Landstingsflertal i 1936 var brudt.
De mellemliggende Aar var en udpræget Mørketid paa mange Omraader for-
aarsaget af den i Amerika i Slutningen af 1929 begyndende økonomiske Krise,
der efterhaanden lamslog Verdensøkonomien og kastede en bred Skygge ind
ogsaa over vort Land. Af denne Grund maatte Danmark i Efteraaret 1931 følge
i Englands Spor og forlade Guldindløseligheden. Den sidstnævnte Omstændig
hed bevirkede bl. a., at et af Københavns Kommune i April 1931 nedsat Fælles
udvalg, der, efter at en Revision af Statens Tjenestemandslov lige var gennem
ført, skulde beskæftige sig med en Lønreform for Kommunens Tjenestemænd,
stillede sin Virksomhed i Bero. Den nærmere Aarsag var, at Kommunen mang
lede likvide Midler til sin meget betydelige Anlægsvirksomhed, og paa Grund
af den internationale Finanskrise var det umuligt at optage Laan i Udlandet,
ligesom et Forsøg paa at skaffe Penge gennem de hjemlige Banker mislykkedes.
Omsider opnaaedes dog Tilsagn om Ydelse af et Laan, for hvilket der dog som
Betingelse krævedes Enighed mellem samtlige politiske Partier om en økono
misk Plan. Situationen førte til en enstemmig Overenskomst mellem de politi
ske Grupper i Kommunalbestyrelsen. Hovedpunkterne i denne var 1) Forhøjelse
af Gas- og Elektricitetsprisen samt af Sporvejstaksten, 2) Forhøjelse af Indkomst
skatten fra at udgøre 90 pCt. til 100 pCt. af Grundbeløbet, 3) endvidere ved
toges en Udtalelse om, at Udgifterne paa Driftsbudgettet skulde begrænses mest
muligt, samt om, at Kommunen for at fremskaffe Kapital var rede til under
visse Vilkaar at afhænde sine Beboelsesejendomme, specielt de, der indeholdt
større Lejligheder. Efter at der ved denne Overenskomst var skabt Mulighed
for Tilvejebringelse af et bedre Budget fik Kommunen Adgang til Optagelse
af et Obligationslaan, det saakaldte Borgerlaan, der gav en effektiv Rente paa
ikke mindre end 7,65 pCt. og hurtig blev overtegnet. — Under saadanne For
hold, hvor »Borgerlaanet« var et Symbol paa Kommunens anstrængte Økonomi,
kunde det ikke undgaas, at Organisationerne maatte gaa med til at indstille
Forhandlingerne om en Lønreform. Man krævede naturligvis, at de genoptoges
saa snart Krisen var overstaaet.
I Sommeren 1936, efter at nuværende Brandchef, Dr. techn.
Vinding,
der
som Brandinspektør havde organiseret og ledet Røgdykkertjenesten siden dens
Begyndelse i 1930, var tiltraadt Chefstillingen, førte nogle indledende lokale
Drøftelser til, at Organisationen og Foreningen for kommunale Arbejdsledere,
sidstnævnte Forening paa Brandmestrenes Vegne, igennem Forbundet indsendte
Andragende til Brandchefen om, at der fra og med det kommende Budgetaar
søgtes gennemført et Funktionstillæg til den Del af Styrken, der gør Tjeneste
som Røgdykkere. Vi begrundede i første Række Ydelsen af et saadant Tillæg
med de meget store Krav til de paagældendes Fysik, som denne Tjenestegren
stiller og paapegede desuden, at den Omstændighed, at denne Specialtjeneste
kun kan udholdes i en Del af Tjenesteaarene, gjorde det nødvendigt at yde
126