132 / 269
ninger paa eller under Gennemsnittet skulde have fuldt procentvis Dækning i
Henhold til Pristallet, mens de (forholdsvis faa), der laa over Gennemsnitsløn
nen, maatte nøjes med lidt mindre. Den alt mørkere Forsyningssituation og den
usikre Fordeling gav Dyrtiden forøget Næring. Priserne gik stadig kraftigt i
Vejret, og to Gange i Løbet af Vinteren maatte man foretage Lønreguleringer
efter et opadgaaende Pristal, men da det i Maj 1940 var steget med 9,3 pCt.,
vilde Arbejdsgiverne ikke være med længere. De raabte højt om »Skruen uden
Ende« og »den onde Cirkel« — det var dog stadig Priserne, der sprang foran
Lønningerne — og Arbejdsgiverforeningen forbød sine Medlemmer at udbetale
det Tillæg, Arbejderne havde overenskomstmæssigt Krav paa. —Arbejdsgivernes
Dristighed og pludselige Stædighed var dog let forklarlig, thi i Mellemtiden
havde Tyskerne besat Danmark og Norge. Den tyske Okkupation, som Rege
ringen i tidlige Morgentimer afblæste al Modstand imod for at skaane Dan
mark »for en haardere Skæbne«, greb skæbnesvangert ind i det danske Sam
funds Funktioner. En ny forfærdelig Ulv- og Sværdtid var inde. Ikke mindst
den danske Fagbevægelse stod over for haarde Prøvelser, som den dog — det
viste sig — bestod med Styrke og Glans.
Arbejdsgivernes foran omtalte Holdning var et typisk Tegn paa den psyko
logiske Magtforskydning, der var fremkaldt ved Besættelsen, og i Samlingsrege
ringen, der var dannet allerede den 10. April, Dagen efter det tyske Overfald,
kom der nu af samme Grund en saa dybtgaaende Kamp, at det paa et vist Tids
punkt saa ud til, at hele det nationale Samarbejde skulde briste paa dette Spørgs-
maal. For at undgaa en Sprængning, hvorved jo bl. a. Socialdemokratiet vilde
miste sin Indflydelse, bestemte Ministeriet sig til at søge andre Udveje, og der
kom derefter Enighed til Veje om det saakaldte Kriselovskompleks, som omfat
tede hele 9 Love, der den 17. Maj blev forelagt i Folketinget. Den vigtigste Del
af Kriselovskomplekset var Lønstoppet, som i den følgende Tid viste sig at
komme Arbejderne meget dyrt at staa. Den Ændring i Prisloven, der skulde
raade Bod paa Tabet, visto sig senere ikke at faa reel Betydning, da der med den
nye Høst fulgte store Stigninger i Kornpriserne og dermed i samtlige Priser paa
Fødevarer. I Resten af Krigsaarene blev Dyrtidstillægget derefter reguleret opad
ved Kendelse fra Arbejds- og Forligsnævnets Formandsskab hvert Foraar i
Aarene 1941—45, samt ved Overenskomster mellem Arbejdere og Arbejdsgivere i
December 1942 og i August 1944. Dyrtidstillægget blev ydet som et fast Tillæg
uden Hensyn til Forskellen mellem de enkelte Fags Lønninger og mellem Løn
ningerne for faglærte og ufaglærte.
For den Gruppe Lønmodtagere, Tjenestemændene, hvortil vi hører, blev
Lønudviklingen under Krigen nogenlunde den samme som for Arbejderne, idet
der dog indtil Reguleringen i April 1944 med Virkning fra November 1943
blev givet Tjenestemændene mindre Kompensation for Prisstigningerne end
Arbejderne. Ved den da foretagne kraftige Forhøjelse af Tillæggene opnaaede
de lavere lønnede gifte Tjenestemænd omtrent samme Dækning for Prisstignin
130