131 / 269
godt placeret ved Sagens Behandling i Fællesudvalget i Forbindelse med dettes
Behandling al Normeringssagen. Den fornyede Udsættelse var en stor Skuffelse
for os, men Organisationens Forhandlere gik naturligvis hellere med til et be
stemt 1ilsagn
0111
en kommende Forhandling end at afslutte Sagen uden Re
sultat.
De Forhandlinger mellem Overborgmesteren og vort Forbund, der omsider
førte til et acceptabelt Resultat, fandt Sted i Januar 1939 og foregik til Slut
med Bistand af De samv. Fagforbund. Der opnaaedes herved for vort Vedkom
mende to meget betydelige Goder, nemlig
1
) Ydelse af Tillægsgodtgørelse til
alle i Døgnvagttjenesten deltagende for Halvdelen af Timerne inden for »for
skudt Arbejdstid«, 2) Reservebrandmestre, Overchauffører og Brandmænds Fri
tagelse for Rengøring af Sove- og Opholdslokaler samt Køkkener m. v. saaledes
at dette Arbejde fremtidig udføres af kvindelige Rengøringsarbejdersker. Ny
ordningen vedrørende begge disse Punkter gennemførtes pr. 1. April 1939 og
blev modtaget med overordentlig Begejstring og Tilfredshed af samtlige Kolle
ger. —Det holdt liaardt at naa frem til disse Ordninger, og Organisationen var
Brandchefen, Dr. teclin.
P. Vinding
taknemlig for hans Anbefaling af vort An
dragende om Fritagelse for Rengøring — bortset fra Remiser og Værkstedsrum
— hvilken Anbefaling bl. a. blev givet under Henvisning til at Tjenestetiden
da bedre kunde udnyttes til Øvelser og Instruktionskursus.
Foruden at være et Mærkeaar i vor Organisations faglige Virke var 1939 et
Aar i Storpolitikens Tegn, hvor Sindene var optaget af Regeringens store
Grundlovsforslag, de Rigsdagsvalg og den Folkeafstemning, det affødte. Des
værre strandede Staunings yderst demokratiske Forslag, hvortil han havde faact
Christmas Møllers og de Konservatives Støtte, paa Venstres aktive og »Sofa
vælgerneas passive Modstand ved Folkeafstemningen i Maj, idet der manglede
0,4 pCt. for at naa de 45 pCt. Ja-Stemmer blandt samtlige Vælgere, der kræves
for, at en Grundlovsændring kan finde Sted. Udviklingen i Politik og Fag
bevægelse bestemtes senere hen paa Aaret af de stormende udenrigspolitiske Be
givenheder, der med Nazi-Tysklands Overfald paa Polen i Begyndelsen af Sep
tember udløstes i den anden Verdenskrig. Hvad der skete i den første Verdens
krig 1914—18, gentog sig nu i forstærket Form, og de neutrale Lande — deri
blandt de nordiske — kom straks i en meget prekær Situation — ikke mindst
efter Sovjetruslands Angreb paa Finland. Regeringen greb straks ind med Ud
førselsforbud, Prisreguleringer og mange andre Foranstaltninger, men for-
maaede ikke trods alle hæderlige Anstrengelser at hindre de Prisstigninger, den
Dyrtid, der nu brød frem.
Klog af Skade fra den forrige Verdenskrigs første Aar tog Fagbevægelsen
straks Téten og indledede kort efter Krigens Udbrud en Aktion for at søge
Arbejdernes Realløn bevaret. Det lykkedes ogsaa at faa tilvejebragt en Ordning
om automatisk Dyrtidsregulering gennem den berømte Overenskom«t af 31.
Oktober 1939. Der fulgtes her en Art »social Linie«, idet Arbejdere med Løn
129