![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0126.jpg)
mindelig Tilfredshed, gennemførtes tillige en Række andre betydelige Forbed
ringer, saaledes Tillæg for forskudt Arbejdstid, der var en ganske ny Fordel for
Tjenestemændene, en ændret Pensionsordning, 14 Dages Ferie m. v., hvilke For
hold vil blive nærmere omtalt i særlige Afsnit.
En Lykke var det, at de vidtløftige Lønforhandlinger foregik under Over
ledelse af en Mand som daværende Borgmester Jensen, hvem ogsaa vi Brand-
mænd bør mindes med Tak for hans kloge Styre og tjenestemandsvenlige Sinde
lag. Det varede imidlertid ikke længe, før en Depressionsperiode indtraadte og
dermed de første Nedskæringskrav. Pristallet steg i den første Tid, indtil det
kulminerede i Januar 1921, og som Følge deraf steg ogsaa Dyrtidstillægget, der
naaede sin største Højde, 1134 Kr. for gifte og 756 Kr. for ugifte, i Tiden 1. Ok
tober 1920 —30. September 1921. Fra 1. Oktober 1921 medførte det i Sommerens
Løb stedfundne Prisfald, at Dyrtidstillægget faldt til 810 Kr. for gifte, som
Følge af, at Pristallet, der paa sit højeste Punkt viste 264, nu var gaaet ned til
237, og havde en stadig faldende Tendens. Dette betød bl. a., at de gode Fortje
nesters Tid i de private Erhverv var for nedadgaaende, og en Kendsgerning er
det, at Krakkene i Forretningsverdenen var talrige og at mange Erhverv kæm
pede for Tilværelsen. Her skal blot erindres om den økonomiske Deroute, der
fulgte efter Landmandsbankens Sammenbrud, samt at et alvorligt Kronefald
med mange økonomiske Ulemper i Følge prægede den sidste Del af den 4 Aars
Periode fra 1920—24, hvor Venstreministeriet Neergaard sad ved Magten. I Be
gyndelsen af 1924 var Kronen saaledes kun 57 Øre værd. Alt dette prægede
naturligvis Lønarbejdervilkaarene, et Forhold, der ikke kunde undgaa at stikke
den af Arbejdsgiverinteresser prægede Agrarregering i Øjnene. Lønreduktioner
ud over hvad Prisfaldet betingede blev herefter uundgaaelige for Statens Tjene-
stemænd — og Kommunerne fulgte stort set samme Parole. Nedskæringerne be
gyndte pr. 1. April 1922 og bevirkede følgende Nedgang i en Brandmands Løn,
til Trods for, at Pristallet pr. Oktober 1919 viste 211 mod 212 den 1. April
1922 (efter at det som nævnt i Mellemtiden havde været oppe paa 264):
En Brandmand oppebar fra 1. Oktober 1919 paa ældste Løn
Løn og Alderstillæg .......................................................................
Dyrtidstillæg .....................................................................................
Ialt
Pr. 1. April 1922 saa Lønforholdene med samme Pristal saaledes ud:
Løn og Alderstillæg
3690 Kr.
Dyrtidstillæg
594
»
Ialt. . . .
4284 Kr.
Som det fremgaar heraf var en Brandmand og dermed ogsaa øvrige lavere
4000 Kr.
720 »
4720 Kr.
124