127 / 269
lønnede Tjenestemænd fra 1. April 1922 436 Kr. ringere stillet aarligt end ved
Lønreformens Ikrafttræden i 1919.
I 1923 gik den samlede Løn yderligere ned til 4150 Kr., en Følge af Venstre
regeringens stadige Nedskæringer af Konjunkturtillægget, der for Kommunens
Tjenestemænd fik Udtryk i Nedskæring af Grundlønningerne. Derved opstod
den makabre Situation, at da Pristallet fra
1
. Oktober 1923 steg fra 198 til 204
og derefter fortsatte med en jævn Stigning i de følgende 234 Aar, saa steg Dyr
tidstillægget i Takt hermed, medens Konjunkturtillægget (i Kommunen Grund
lønnen) stadig blev mindre i Henhold til en af Rigsdagen vedtagen særlig Lov.
I Foraaret 1924 — et halvt Aar før Valgperiodens Udløb —maatte Venstrerege
ringen dog give op og udskrive Folketingsvalg. Dette Valg, der genskabte Krigs-
aarenes socialdemokratisk-radikale Folketingsflertal, banede Vejen for den første
danske Arbejderregering under Th. Staunings Ledelse. Tilliden til Staunings
Styre understregedes ved Landstingsvalget i September 1924 og blev undei byg
get i de følgende Aar. Paa Grund af de Radikales Svigten maatte Regeringen
dog vige efter Folketingsvalget i 1926 og give Plads for Venstreministeriet Mad-
sen-Mygdals »hvidlevrede Reaktion« og liaardhændede Nedskæring af Sociallov
givningen og Tjenestemandslønningerne.
Det vil føre for vidt her at redegøre for hver enkelt Lønændring; dog skal
det fremholdes, at den Del af Lønnen, som udgjordes af Konjunkturtillægget i
Perioden fra 1. April 1925 til 31. Marts 1928, blev nedskaaret til 2
¡3
for ugifte
under 35 Aar, og fra 1. April 1928 til 31. Marts 1937 kun ydedes med
^2
til
ugifte over 35 Aar og
*¡3
til ugifte under 35 Aar. For Dyrtidstillæggets Vedkom
mende blev dette indtil 31. Marts 1928 ydet med
2¡3
til alle ugifte, men i Perio
den fra 1. April 1928 og til 31. Marts 1937 kun med
1/2
til ugifte over 35 Aar
og
1/3
til ugifte under 35 Aar.
Madsen-Mygdal-Regimet bevirkede, at Dyrtidstillægget fra 1. April 1928 —
et halvt Aar senere end for Statens Tjenestemænd — forlods reduceredes med 3
Portioner (lig 162 Kr.); men Pristallet var da dalet, saaledes at den ene af de 3
Portioner bortfaldt allerede den 1. Oktober 1927, og senere vedtog Kommunen
at udbetale den ene af de inddragne Portioner som Ekstra-Dyrtidstillæg fra 1.
April 1928. —Det absolutte Minimum naaede Lønningerne i 1932 og 1933 med
en højeste samlet Løn for en Brandmand paa 3557 Kr. 50 Øre, hvoraf Dyrtids
tillægget udgjorde 162 Kr. Pristallet var i disse Aar samtidig de lavest konsta
terede, henholdsvis 154 og 155.
I Marts 1929 kom Venstreregeringen i en saa skarp Strid med sit konserva
tive Støtteparti, at den blev undsagt af dets daværende Leder Christmas Møller
(der »tabte Terrinen«), mistede sin parlamentariske Basis og maatte udskrive
det Folketingsvalg, der gav en flot socialdemokratisk Sejr i April 1929. Herefter
dannedes for anden Gang med radikal Støtte og direkte Regeringsdannelse et
Ministerium Stauning, og stærke politiske Kræfter sattes ind paa imod et gen
stridigt Venstre-konservativt Landstingsflertal at bygge
op,
hvad
Venstrerege