BrandmandenIFortidOgNutid

gen som Arbejderne, hvilket Forhold bevaredes ved de senere Forhøjelser af

Tillægget. Baade Arbejdere og Tjenestemænd maatte under Krigen næsten uden

Undtagelse tage en Reallønnedgang, som kulminerede omkring April 1941

For Arbejdernes Vedkommende skyldtes dette i Periodens Begyndelse baade

den kun delvise Dækning af Prisstigningen og den lave Beskæftigelsesgrad,

hvorimod den lave Realløn for Tjenestemændene udelukkende var foraarsaget

af de smaa Reguleringstillæg, idet disse ikke blev ydet efter de oprindelig fast

satte Regler. I Slutningen af Perioden opnaaede Arbejderne især gennem højere

Beskæftigelse og Tjenestemændene ved højere Reguleringstillæg en noget større

Realløn. Men som tidligere Krige har belært os om, understregede den sidste

Verdenskrig paa ny den Kendsgerning, at det er de daarligst stillede i Samfun

det, der faar Lov at betale Krigens Omkostninger. De, som i Forvejen havde

lidt, fik under Krigen endnu mindre og maatte saaledes gennem en Sænkning

af deres Levestandard bære Krigstidens Byrder. Økonomisk stærkere Samfunds

grupper end Arbejderne og Tjenestemændene formaaede at bevare deres Real

indtægt og enkelte endog at forbedre den. Den økonomiske Ulighed, som bestod

før Krigen, blev under Krigen yderligere skærpet, og det nationale Samarbejde i

Danmark under Krigen savnede saaledes paa det økonomiske Omraade sit Mod

stykke i en Solidaritet med Hensyn til Fordelene og Byrdernes Fordeling.

Talmæssige Oplysninger, der kan tjene til at belyse Bevægelserne i Penge

lønnen og Reallønnen fra April 1939 til April 1945, gives i omstaaende Opstil

ling, hvorved dog bemærkes, at Manglerne ved Pristallet (ogsaa det da gældende

særlige Udgiftstal for Tjenestemænd) som Udtryk for Leveomkostningerne af

kendte Grunde giver for høje Tal for Reallønnen.

131