![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0133.jpg)
gen som Arbejderne, hvilket Forhold bevaredes ved de senere Forhøjelser af
Tillægget. Baade Arbejdere og Tjenestemænd maatte under Krigen næsten uden
Undtagelse tage en Reallønnedgang, som kulminerede omkring April 1941
For Arbejdernes Vedkommende skyldtes dette i Periodens Begyndelse baade
den kun delvise Dækning af Prisstigningen og den lave Beskæftigelsesgrad,
hvorimod den lave Realløn for Tjenestemændene udelukkende var foraarsaget
af de smaa Reguleringstillæg, idet disse ikke blev ydet efter de oprindelig fast
satte Regler. I Slutningen af Perioden opnaaede Arbejderne især gennem højere
Beskæftigelse og Tjenestemændene ved højere Reguleringstillæg en noget større
Realløn. Men som tidligere Krige har belært os om, understregede den sidste
Verdenskrig paa ny den Kendsgerning, at det er de daarligst stillede i Samfun
det, der faar Lov at betale Krigens Omkostninger. De, som i Forvejen havde
lidt, fik under Krigen endnu mindre og maatte saaledes gennem en Sænkning
af deres Levestandard bære Krigstidens Byrder. Økonomisk stærkere Samfunds
grupper end Arbejderne og Tjenestemændene formaaede at bevare deres Real
indtægt og enkelte endog at forbedre den. Den økonomiske Ulighed, som bestod
før Krigen, blev under Krigen yderligere skærpet, og det nationale Samarbejde i
Danmark under Krigen savnede saaledes paa det økonomiske Omraade sit Mod
stykke i en Solidaritet med Hensyn til Fordelene og Byrdernes Fordeling.
Talmæssige Oplysninger, der kan tjene til at belyse Bevægelserne i Penge
lønnen og Reallønnen fra April 1939 til April 1945, gives i omstaaende Opstil
ling, hvorved dog bemærkes, at Manglerne ved Pristallet (ogsaa det da gældende
særlige Udgiftstal for Tjenestemænd) som Udtryk for Leveomkostningerne af
kendte Grunde giver for høje Tal for Reallønnen.
131