![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0135.jpg)
Den sidste Fase i den anden Verdenskrig blev en haard og blodig Tid for Dan
mark, som dog ikke skal skildres i denne Forbindelse. Vi husker ogsaa alle den
basvende Glæde, dei greb samtlige Medborgere, da Budskabet lød gennem Æte
ren hin mindeværdige Aften den 4. Maj 1945: Tyskland har kapituleret i Dan-
maik og Holland! Vort Land var atter frit, og faa Dage efter kunde Norge del
tage i Befi ielsesfesterne. Efter Befrielsen opstod en helt ny Situation i Dan
mark. Til al Lykke stod de hidtil samarbejdende Partier rede til under Vilhelm
Buhis Ledelse at danne en Samlingsregering, den saakaldte Befrielsesregering,
der skulde bringe parlamentarisk Orden i vor Lovgivning og Administration
efter den regeringsløse Tid siden den 29. August 1943. Det maa dog retfærdig
vis pointeres, at den »Departementchef-Regering«, Landet havde haft i denne
skæbnesvangre Tid, efter bedste Evne søgte at holde Administrationen i Orden
og ved Lovanordninger havde fornyet udløbne Love og givet nye, hvor dette
var strengt nødvendigt. Det maa indrømmes, at Befrielsesregeringen — sammen
sat af de hidtil samarbejdende Partier og Modstandsbevægelsen — trods de mest
forskelligartede politiske Afskygninger, i den Overgang, den fungerede, præste
rede et godt Stykke Arbejde. Men Befrielsesregeringen havde ifølge Sagens Na
tur begrænsede Opgaver at løse. En af de vigtigste var at hidføre normale for-
latningsmæssige Tilstande ved Udskrivning af Folketingsvalg. Dette fandt Sted
den 30. Oktober med den triste Følge, at de »borgerlige« Partier sejrede paa
Socialiseringsforskrækkelsen, at Socialdemokratiet led et alvorligt Nederlag, og
at Kommunisterne paa Socialdemokratiets Bekostning fik en Fremgang. Valgets
Resultat blev en Regering Knud Kristensen, og hvad denne Regering bar i sit
Skjold, er kendt og mærket af os alle. — Det blev i denne Regerings Tid, at
Statens Tjenestemandslov af 6. Juni 1946 kom til Verden. Dermed var Vejen
banet ogsaa for en kommunal Lønrevision.
Starten til den københavnske Lønrevision blev givet i et Møde hos Over
borgmesteren den 19. Januar 1946, hvor de forhandlingsberettigede Hovedorga
nisationers Repræsentanter var indkaldt til Drøftelse af Linierne for det fore-
staaende betydelige Arbejde. Faa Dage i Forvejen havde Borgerrepræsentationen
nedsat et Fællesudvalg bestaaende af samtlige Borgmestre og 11 Borgerrepræsen
tanter til at arbejde med Revisionen. Det maa medgives, at der i den følgende
Tid arbejdedes godt, og efter et Antal Forhandlinger, der for vort Vedkommen
de som sædvanlig foregik under Forbundets Førerskab, lykkedes det at naa til
Enighed om de egentlige Lønninger saa betids, at disse efter at være vedtaget
af Borgerrepræsentationen den 4. Juli 1946 blev godkendt af Indenrigsmini
steriet den 17. s. M. Der er Grund til at anerkende Overborgmester H. P. Søren
sen, der den 1. April 1946 afløste sin Forgænger Viggo Christensen, for hans
Indsats med at opnaa denne Godkendelse, thi Uviljen »paa højere Sted«, nem
lig hos Indenrigsministeren i Venstreregeringen, kom Gang paa Gang til Ud
tryk, fordi Københavns Kommune ved denne Lønrevision ikke alene opretholdt
133