129 / 269
Vederlaget som et Funktionstillæg. For de faste Røgdykkerholds Vedkommende
loresloges Tillægget fastsat til et aarligt Beløb af 350 Kr. for Brandmestre, 325
Kr. for Reservebrandmestre og 300 Kr. for Brandmænd. For det Røgdykkerhold,
der kun for en Trediedel af Tjenestetidens Vedkommende deltog aktivt og for
Reserverøgdykkerne foresloges et dertil svarende Beløb for hvert Døgn, de fun
gerer som Røgdykkere. Takket være Brandchefens Anbefaling baseret paa ind-
gaaende Kendskab til Røgdykkergerningen gik Sagen igennem uden Vanskelig
heder. saaledes at de nævnte Beløb aarligt er ydet for denne Specialtjeneste siden
1
. April 1937. Tilsvarende Tillæg ydes for den senere oprettede Tjeneste ved
Ingener Fenderen.
Efterhaanden som den økonomiske Krise drev over i Løbet af 30’erne, og
baade Landbrug og industri fik nogle Aar med lønnende Priser og stærkt øget
Beskæftigelse, ligesom man stod over for Gennemførelsen af en Lov om Udlig
ning mellem de tre Hovedstadskommuner, hvorved Københavns Kommunes
Økonomi vilde blive noget forbedret, indledte vort Forbund paa ny en Aktion
for at. faa Forhandlinger i Gang om den udskudte Lønreform. Resultatet blev,
at det af Borgerrepræsentationen i 1931 nedsatte Fællesudvalg genoptog sit Ar
bejde i Begyndelsen af 1937, idet man paalagde daværende Finansborgmester
Peder Hedebol at føre Forhandlingerne med Organisationerne. Endnu inden
Parterne i disse Forhandlinger mødtes, blev det bekendt, at Statstjenestemæn
dene, der i 1931 fik ændret deres Lønninger, stillede Krav om Lønforhøjelse,
idet man paaviste, at Udgiftstallet siden Januar 1933 var steget med 370 Kr.,
medens der kun var ydet Forhøjelse gennem Reguleringstillægget med 174 Kr.,
saaledes at Lønningernes Købekraft var forringet med ca. 200 Kr. Den nærmere
Aarsag hertil var, at der i Lønningsloven var indført et Interval, der oftest
betegnedes som det »Madsen-Mygdalske Hul«, som medførte, at Tjenestemæn-
dene ikke fik Dækning for Prisstigninger, for hvilke der ellers normalt skulde
ydes 3 Portioner Reguleringstillæg.
Den saaledes rejste Aktion fra Statstjenestemændenes Side maatte antages at
give Kravene fra de kommunale Organisationer forøget Vægt. Ikke desto mindre
gik det langsomt og trægt med at komme i Gang, hvilket hovedsagelig skyldtes
Borgmester Hedebol, der i sin sagnagtige Nidkærhed som Vogter af Kommunens
Kasse og paa Grund af sin ringe Smidighed ved Forhandlingsbordet ofte var
Organisationernes Repræsentanter en Torn i Øjet. Ved Forbundets Indsats og
under Medvirken af De samvirkende Fagforbund opnaaedes dog omsider Enig
hed om nogle nye Lønsatser, ændrede Satser for forskudt Arbejdstid tillige med
Ophævelse af 1200 Timers Grænsen, samt Overgang til Statens Pensionsordning.
Disse Ændringer vedtoges af Borgerrepræsentationen den
8
. Juli 1937 og fik
Virkning fra 1. April s. A. Derimod blev en Række andre Spørgsmaal, herunder
bl. a. Ydelse af Tillæg for forskudt Arbejdstid for Vagttimer under Hensyn til
et af vor Organisation stillet Krav om at 12 ikke effektive Timer skulde regnes
hg
8
effektive Timer, samt Overarbejdsbetaling, udskudt til senere Forhand
127