Previous Page  117 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 117 / 269 Next Page
Page Background

Brandchefen. Der blev stor Glæde, da Lyngsie kom tilbage med den Besked, og

man valgte straks Formand Petersen og Kasserer Juel Nielsen til at forelægge

Andragendet for Brandchefen. Da denne havde gennemgaaet Andragendet,

lovede han at videresende det til Magistraten med sin Anbefaling, idet han om

Lønkravene udtalte, at det jo kun kunde være ham en Glæde at se sine Under­

givnes økonomiske Kaar saa gode, som Forholdene tillod det; men en stærkt

forøget Udgift vilde dog blive Følgen. Ogsaa Indskrænkningen af Vagttjenesten

vilde være forbundet med meget store Udgiftsforøgelser. Som Slutsten paa

Samtalen tog Obersten Juel Nielsens underskrevne Opsigelse op af den Skrive­

bordsskuffe, hvor den havde ligget gemt siden sidste Forhandling, og rev den i

Stykker.

Med denne Akt anerkendtes Brandfolkenes Ret til at være fagligt organi­

serede, og deres Repræsentanters Ret til Forhandling. Hermed var Organisa­

tionsretten anerkendt, ikke alene for Brandfolkene, men ogsaa for de øvrige

Tjenestemænd under Kommunen, og de var i det store og hele heller ikke sene

til at følge den Vej, som Brandfolkene havde banet for dem. Desværre kostede

Kampen for Organisationsretten som nævnt to Kolleger deres Stillinger, men

som de gode Kammerater de var, satte de Sagen over alt andet og gik, idet de

opfordrede Kammeraterne til at holde ud i den fortsatte Kamp. —Organisatio­

nen er dem megen Tak skyldig for deres Pionergerning og det Offer de bragte.

De er begge døde, saa vi maa her, ligesom i 25 Aars Jubilæumsskriftet, nøjes

med at give dem det bedste Eftermæle.

Den første Lønkamp

Det foran omtalte Andragende om Lønforbedringer m. v. gik hurtigt fra

Brandchefen til Magistraten, der lod Henvendelsen gaa videre til Borgerrepræ­

sentationen, og samtidig tilstillede Organisationen den arbejdervenlige Presse

Meddelelse om Henvendelsens Indhold. At interessere det daværende Flertal i

Borgerrepræsentationen for en Forbedring af nogle underordnede Tjeneste-

mænds Lønforhold var ikke let, og den eneste Støtte man fik, var fra den lille

socialdemokratiske Gruppe med den daværende Formand for De samv. Fag­

forbund J. Jensen (den senere Borgmester og Overpræsident) og Læreren K. M.

Klausen i Spidsen. Borgerrepræsentationen nedsatte et Udvalg til Behandling

af Sagen, men dette, som havde Borgmester Borup til Formand, synes ikke at

have vist Sagen større Interesse. Først efter længere Tids Forløb og efter et

stærkt Pres fra J. Jensens Side afholdt Udvalget sit første Møde, hvor der blev

115