117 / 269
Brandchefen. Der blev stor Glæde, da Lyngsie kom tilbage med den Besked, og
man valgte straks Formand Petersen og Kasserer Juel Nielsen til at forelægge
Andragendet for Brandchefen. Da denne havde gennemgaaet Andragendet,
lovede han at videresende det til Magistraten med sin Anbefaling, idet han om
Lønkravene udtalte, at det jo kun kunde være ham en Glæde at se sine Under
givnes økonomiske Kaar saa gode, som Forholdene tillod det; men en stærkt
forøget Udgift vilde dog blive Følgen. Ogsaa Indskrænkningen af Vagttjenesten
vilde være forbundet med meget store Udgiftsforøgelser. Som Slutsten paa
Samtalen tog Obersten Juel Nielsens underskrevne Opsigelse op af den Skrive
bordsskuffe, hvor den havde ligget gemt siden sidste Forhandling, og rev den i
Stykker.
Med denne Akt anerkendtes Brandfolkenes Ret til at være fagligt organi
serede, og deres Repræsentanters Ret til Forhandling. Hermed var Organisa
tionsretten anerkendt, ikke alene for Brandfolkene, men ogsaa for de øvrige
Tjenestemænd under Kommunen, og de var i det store og hele heller ikke sene
til at følge den Vej, som Brandfolkene havde banet for dem. Desværre kostede
Kampen for Organisationsretten som nævnt to Kolleger deres Stillinger, men
som de gode Kammerater de var, satte de Sagen over alt andet og gik, idet de
opfordrede Kammeraterne til at holde ud i den fortsatte Kamp. —Organisatio
nen er dem megen Tak skyldig for deres Pionergerning og det Offer de bragte.
De er begge døde, saa vi maa her, ligesom i 25 Aars Jubilæumsskriftet, nøjes
med at give dem det bedste Eftermæle.
Den første Lønkamp
Det foran omtalte Andragende om Lønforbedringer m. v. gik hurtigt fra
Brandchefen til Magistraten, der lod Henvendelsen gaa videre til Borgerrepræ
sentationen, og samtidig tilstillede Organisationen den arbejdervenlige Presse
Meddelelse om Henvendelsens Indhold. At interessere det daværende Flertal i
Borgerrepræsentationen for en Forbedring af nogle underordnede Tjeneste-
mænds Lønforhold var ikke let, og den eneste Støtte man fik, var fra den lille
socialdemokratiske Gruppe med den daværende Formand for De samv. Fag
forbund J. Jensen (den senere Borgmester og Overpræsident) og Læreren K. M.
Klausen i Spidsen. Borgerrepræsentationen nedsatte et Udvalg til Behandling
af Sagen, men dette, som havde Borgmester Borup til Formand, synes ikke at
have vist Sagen større Interesse. Først efter længere Tids Forløb og efter et
stærkt Pres fra J. Jensens Side afholdt Udvalget sit første Møde, hvor der blev
115