tions Betydning, og af den Grund hændte det, at Agitationen blev lidt haard-
hændet. Desuden havde Brandvæsenet Ledelse efterhaanden faaet at vide, hvad
der foregik, og den 1. Juli blev Formand Carstensen kaldt til Brandchefen, der
tvang ham til at underskrive sin Opsigelse af Stillingen som Brandmand. Paa
Carstensens Forespørgsel om Aarsagen hertil, fik han til Svar, at man behøvede
ikke at give Grunde for en Afskedigelse. Dette Overgreb kunde den unge Orga
nisation selvsagt ikke lade gaa upaatalt hen, hvorfor man indberettede Sagen til
Arbejdsmandsforbundets Hovedbestyrelse, ligesom man gennem »Social-Demo-
kraten« rettede Henvendelse til Offentligheden. Chr. Lyngsie og Rosenvinge
Sørensen forhandlede derpaa med Brandchefen for at faa Opsigelsen annulleret,
og efter en Drøftelse var Chefen heller ikke uvillig hertil paa Betingelse af, at
man tilstillede ham et Bønskrift undertegnet af samtlige Brandmænd. Saadanne
Bønskrifter var tidligere fremstillede og i visse Tilfælde var der ogsaa taget
Hensyn til dem, men hverken Arbejdsmandsforbundets eller Organisationens
Repræsentanter ønskede denne Form for Forhandling legaliseret, hvorfor Drøf
telserne endte resultatløse. — Nu blev Organisationens Generalforsamling ind
kaldt i Dagene 11.—13. Juli og den drøftede med baade Iver og Harme den
foreliggende Situation. Imidlertid indløb der under et af Møderne Meddelelse
om, at Carstensen var genantaget. Meddelelsen blev naturligvis modtaget med
Begejstring, idet man tog den som Bevis for at Organisationen dermed var aner
kendt. At dette ikke var Tilfældet viste den kommende Tid. Paa samme Gene
ralforsamling vedtog man i øvrigt de af det tidligere nedsatte Udvalg udarbej
dede Love for Organisationen uden Ændringer. Disse Love kom i det væsent
lige til at gælde i mange Aar fremover.
Organisationens næste Generalforsamling afholdtes allerede i Dagene 25.-27.
August s. A., hvor man, da man med Undtagelse af blot 13 Mand havde hele
Korpsets Styrke som Medlemmer, nu fandt Tiden inde til at opstille nogle For
dringer med Hensyn til Organisationsret og Ændringer i Løn- og Arbejdsvil-
kaar. De opstillede Fordringer, om hvilke man vedtog at staa ubrydelig sammen,
indtil de var imødekommet, gik i Hovedsagen ud paa en Forhøjelse af de lave
ste Lønninger, en kortere Arbejdstid, Betaling for Arbejde paa Fridage, Ind
rømmelse af Organisationsret og Nedlæggelse af Stationernes Arbejdslokaler.
Under Hensyn til, at dette Organisationens første Andragende giver et ganske
godt Indblik i Datidens Forhold, skal det gengives her i sin fuldeOrdlyd. Det
er stilet til Magistratens 4. Afdeling og er saalydende:
Til
Magistratens 4de Afdeling.
Ved nærværende tillade vi os høfligst paa Kjøbenhavns Brandvæsens Mandskabs Vegne
(undtagen 13 Mand, der ikke ere Medlemmer af vor Organisation) at andrage om, at
vore Lønnings- og Arbejdsvilkaar maa blive ændret saaledes:
At
Kuske og Hornblæsere maa blive sat paa lige Lønningsvilkaar med det almindelige
Brandmandskab, og at Begyndelseslønnen maa blive sat til 1000 Kr. aarlig med en Stig
ning hvert 5te Aar af 150 Kr., indtil en Aarsløn af 1300 Kr. er naaet.
109