BrandmandenIFortidOgNutid

i jenestetid virkede opmuntrende og stimulerende. Hvad Reformen betød for

Hjemmene over en bred Front lader sig billigvis ikke opgøre; men svært er

det ikke at gøre sig Forestilling om, hvad den maa have betydet ogsaa i Hu

struernes og Børnenes kavør. — I 1915 forsøgtes det at komme endnu et Skridt

fremad, idet der gennem Forbundet fremsendtes Krav om, enten at blive fri

taget for at udføre Alarm- og Brandhaneeftersyn paa Fridage eller at faa Over

arbejdsbetaling herfor. Det lykkedes ikke at faa nogen af disse Krav imøde

kommet. 1919 blev derimod det næste Gennembrudsaar paa dette som paa

flere andre Omraader.

Paa Forbundets Kongres i Maj 1918 vedtoges et almindeligt Krav om 8

limers Dagens Gennemførelse for alle Forbundets Medlemmer. Med denne

Sag arbejdede Forbundets Ledelse saa ihærdigt, at det allerede paa den social

demokratiske Borgerrepræsentantgruppes Møde den 18. November s. A. vedtoges

at fremsætte Forslag om Gennemførelse af 8 Timers Dagen for Kommunens Ar

bejdere og Tjenestemænd fra 1. April 1919. Sagen gennemførtes takket være

den Omstændighed, at det ved Valgene til Borgerrepræsentationen i 1917 var

lykkedes at erobre Flertallet af Pladserne i denne Forsamling for Socialdemo

kratiet. Ganske vist havde Partiet ikke Flertal i Magistraten, men ved sin Ind

flydelse formaaede det at faa Magistraten til at følge sig. En uvisnelig Ære

tilkommer derfor den socialdemokratiske Gruppe for dens Gennemførelse af

denne den vigtigste Reform i Arbejderklassens Liv. Jublen herover var selv sagt

stor i de mange Tusinde Hjem, der nød godt af dette Fremskridt.

Brandvæsenets Ledelse var ikke fra Begyndelsen af den Mening, at Udryk

ningspersonalet berørtes af 8 Timers Dagens Indførelse, men efter at Organisa

tionen paa det bestemteste havde fordret, at ogsaa Brandfolkene blev delagtige

i denne almindelige Arbejdstidsforkortelse, blev daværende Brandchef Miilertz

dog i enhver Henseende positivt indstillet. Brandchefens Forslag, som paa

Grund af de særlige Forhold med Døgnvagttjeneste betegnede den yderste

Grænse for, hvad Bevillingsmyndighederne vilde gaa med til, gik derefter ud

paa at reducere Tjenestetiden til 72 Timer ugentlig. Paa den Generalforsam

ling i Organisationen, hvor dette Forslag blev forelagt, vakte det ikke lutter

Begejstring blandt Medlemmerne, idet en betydelig Minoritet ønskede indført en

12 Timers Vagttjeneste efterfulgt af 24 Timers Frihed. Bølgerne gik under Drøf

telserne til Tider ret højt, men til Slut blev Forslaget tiltraadt. Det fornødne

Personale skulde herefter antages og uddannes en vis Tid. Det skal til Brand

væsenets Ros siges, at dette skete med stor Energi. T il 1. April 1919 lod det sig

dog ikke gøre, dertil var Tiden for knap afmaalt. Den ændrede Vagtfordeling

traadte først i Kraft den 1. Juni, efter at det fornødne Personale var antaget

den 1. Maj og havde gennemgaaet en nødtørftig Uddannelse. Ved den nye

Vagtfordeling bibeholdtes den hidtidige 24 Timers Vagtturnus, men med T il

føjelse af et ekstra Fridøgn hver 14. Dag. Det er den Vagtfordeling, der er

gældende

den

Dag

Dag,

og hvorved der altsaa opnaaedes en Nedsættelse af