168 / 269
personales Antal medgav. Da Erstatningsstyrken dengang var ganske ens Aaret
igennem, og da denne Styrke først og fremmest skulde anvendes til at erstatte
sygemeldte Kolleger, blev Ferietildelingen i høj Grad afhængig af Sygelighedens
Omfang. Som Følge heraf var det umuligt at foretage Forhaandsberegninger
over, hvor naar man kunne faa Ferie, og det enten man ønskede at faa den
samlet eller delt i flere Portioner. Hele Ordningen var derfor præget af Usik-
Drejestige, M odel 1929, med Stigen rejst.
i
kerhedsmomenter og Uberegnelighed, hvortil yderligere kom, at den blev prak
tiseret paa den Maade, at man tildelte 14 Dages Ferierne (lang Orlov) efter
Anciennitet i Lønklasserne, altsaa efter Charge. Det medførte den ikke uvæsent
lige Ulempe for den største Del af Styrken, at 10. Lønklasse kom i første Række,
derefter 11. Lønklasse og til Slut 12. Lønklasse, uden at der toges forholdsvis
Hensyn til Antallet af Personer i hver af disse Lønklasser. Det er indlysende, at
da 12. Lønklasse (Brandmænd) er langt den talstærkeste, var det denne, det gik
ud over, og da ganske særlig den yngste Del. Med Fremholdelse af, at Brand-
mændene maatte have et lige saa berettiget Krav paa at faa Ferie i Sominer-
maanederne, som af nærliggende Aarsager var de mest eftertragtede, paaviste
Organisationen Gang paa Gang, at Opretholdelse af en saadan Ordning var
urimelig og uholdbar i det lange Løb. Drøftelserne i Forbindelse med denne
Paavisning førte bl. a. til, at Brandvæsenets Kontor i 1931 udarbejdede en Over
sigt for tildelt Ferie i Aarene 1929 og 1930 omfattende Personalet i 10., 11. og
166