vet Afkald paa det System, som de avancerede hidtil havde levet højt paa, nem
lig Fortrinsret jo højere Lønklasse man var i, et System der f. Eks. medførte den
aabenlyse Urimelighed, at en Brandmand med 35 Aars Tjenestealder forgæves
søgte samlet Ferie i Sommeren 1934.
Den næste Ændring i forbedrende Retning skete som Følge af et nyt Ferie
regulativ, der traadte i Kraft 1. April 1939 - 25 Aar efter Udstedelsen af Kom
munens første Ferieregulativ. Ved dette Regulativ bestemtes, at Ferien — stadig
2 Uger skal gives i Tiden mellem 2. Maj og 30. September, dog med Adgang
for Institutionscheferne til at imødekomme særlig begrundede Ønsker om Ferie
helt eller delvis paa anden Tid af Aaret. Principalt skal Ferien gives i Sammen
hæng; men en Deling kan ske, naar der fremsættes særlig begrundet Ønske, idet
dog Deling i mere end 2 Dele kun kan indrømmes af Magistraten. De omhand
lede Ændringer af Ferieregulativet førte til en Omlægning af hele Brandvæse
nets Ferieordning, hvorved Maanederne Maj—September opdeltes i Perioder,
ialt 9, inden for hvilke de enkelte Roder tildeles Ferie efter et nærmere fastsat
Turnussystem. Med denne Nyordning tilvejebragtes omsider fuld Ligestilling
uden Hensyn til Alder samt det hidtil savnede, at man i god Tid faar Rede
paa, hvornaar Ferien tildeles; en af de værste Anker mod den hidtidige Praksis
var dermed faldet bort.
Et Tilløb til Forringelse af Ferieordningen fremkom i Vinteren 1940, men
blev forhindret ved Organisationens og Forbundets Indgriben. Magistraten be
stemte nemlig uden videre, at der ikke maatte ske Nyantagelser af Brandmænd.
Med andre Ord maatte Brandvæsenet ikke antage de ca. 12 Mand, der ved
Budgetaarets Begyndelse den 1. April 1940 normalt var Brug for. At dette vilde
gaa ud over Ferietildelingen var ganske uundgaaeligt, og paa en direkte Fore
spørgsel fra Organisationen svarede Brandchefen da ogsaa, at han over for Magi
starten vilde pege paa, at der vedrørende den Personalet tilkommende Ferie
burde søges Dispensation fra de i Fereregulativet fastsatte Bestemmelser ved
Henvendelse til Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet. Da Organisationen
ikke kunde anerkende det berettigede i, at Kommunen udfoldede Sparebestræ
belser paa en saa smaalig Maacle over for en lille Gruppe af dens Personale, an
modede vi i Marts 1940 Forbundet om omgaaende at iværksætte en absolut
Modstand mod Ændringer i Ferieregulativet af 27. Marts 1939, hvorved Brand
personalet vilde faa særlige og ringere Vilkaar end øvrige Fjenestemænd og
Arbejdere. Vi pegede tillige paa, at en midlertidig Stopning af Tilgangen af
Brandmænd forekom os at staa i den slettest mulige Relation til Tidens Begiven
heder og den Indsats, der antagelig forventedes af Brandkorpset under Kata
strofeforhold. Af disse Grunde stemplede vi den af Magistraten trufne Afgørelse
som hvilende paa et fundamentalt urigtigt Grundlag. Da disse Synspunkter
fremholdtes over for Borgmesteren for Magistratens 4. Afdeling oplyste denne,
at hans Ordre til Brandchefen var dikteret af politiske Grunde som Følge af den
foreliggende Nødvendighed for Indførelse af Besparelser. Vore Repræsentanter
169