166 / 269
get i Virksomheder, der er i Drift eller ikke paa mellemliggende Helligdage
(de saakaldte »skæve« Helligdage). Ordningen fik tilbagevirkende Kraft fra 1.
April 1942 i Form af Efterbetaling, der for 11. Lønklasse (Reservebrandmestre
m. fl.) udgjorde 300 Kr. og for 12. Lønklasse (Brandmænd) 275 Kr. Nyordningen
med det forøgede Antal Fridage blev for Brandvæsenets Udrykningstyrkes Ved
kommende fastsat til 4 ekstra Fridøgn pr. Aar, som saa vidt muligt tildeles efter
Ønske i Løbet af hvert Regnskabsaar.
De opnaaede Fordele paa Arbejdstidens Omraade er saaledes — som det
fremgaar af det her nævnte — af særdeles mærkbar Betydning; men standse
herved er ikke muligt. I den kommende Tid vil det formentlig være opportunt
og rimeligt at søge frem til næste Maalpæl paa hvilken der staar: 60 Timers
ugentlig Tjeneste.
Ferien
I Tiden før Organisationens Dannelse og de nærmest følgende Aar kunde
der efterAnsøgning tilstaas Brandmænd og Kuske Frihed i indtil 4 Vagtdøgn
aarligt, dog med den kedelige Tilføjelse: Saavidt Tjenesten tillod det. Denne
Tilføjelse synes at have haft stor praktisk Betydning. Der var enkelte udvalgte,
som var heldige og fik tilstaaet en samlet Ferie, og disse Lykkeriddere havde
mærkværdigvis hvert Aar det samme Held. Blandt andet af disse Grunde vir
kede Ordningen ikke tilfredsstillende over en bred Front. I 1906 ansøgte For
bundet om en 14 Dages Ferie for samtlige sine Medlemmer; det blev afslaaet af
Magistraten, der dog udtalte, at man intet havde imod en Ferieforlængelse,
saafremt Tjenesten kunde omlægges saaaledes, at det ikke medførte Merudgifter
for Kommunen. Ved Organisationens Forhandling med Brandchefen lykkedes
det derefter at faa fastslaaet, at den Ferie, som kunde tilstaas Brandfolkene,
var 7 Vagtdage, og ikke som tidligere praktiseret 7 Vagt- og Fridage under eet.
Fil denne Indrømmelse blev dog bibeholdt Tilføjelsen: Saavidt Tjenesten til
lod det. Denne Bestemmelse i Forbindelse med den Kendsgerning, at Erstat
ningsstyrken var for faatallig og knapt nok forslog til Erstatning for sygemeldte,
bevirkede, at fortsat kun nogle ganske enkelte opnaaede en samlet Ferie, medens
langt de fleste enten maatte tage Ferien i flere Omgange, fordelt over hele
Aaret — eller end ogsaa helt undvære Ferie. Der blev derfor i 1909 af Organi
sationen i Forbindelse med Sprøjteførernes faglige Forening indsendt et Andra
gende til Magistraten, vedføjet den daværende Brandchefs Anbefaling — om en
Forøgelse af Erstatningsstyrkens Antal med 8 Mand, hvilket i nogen Grad vilde
bøde paa Miséren. Imidlertid fratraadte Brandchef, Oberst Meyer efter
Ansøg
164