34
1. Afsnit
Her gælder s-om overalt i Verden den Regel, at Malmen kommer
til Kullene og ikke omvendt. —
Tidligere udførtes der fra Sverige forholdsvis store Mængder af
Raajærn udarbejdet ved Hjælp af Trækul fra de store Skove. Nu er
Jæ rn - og Staalfremstillingen i Sverige nærmest en Kvalitetsindustri,
der frembringer gode, men forholdsvis faa Varer, mens Eksporten a f
Jærnmalm til Kuldistrikterne eller de Havne, der har billig F lod - eller
Kanalforbindelse med dem, har antaget et uhyre Omfang. — Der
foregaar derfor over Østersøen en Transport a f Jærnmalm, der vel
ikke kommer paa Siden af, men godt kan sammenlignes med den væ l
dige Malmtransport, der foregaar paa de store nordamerikanske Søer
mellem Malmlejerne ved Lake Superior og Kuldistrikterne syd for
Lake Erie. — Denne Malmtransport præger selvfølgelig i høj G rad
flere af Østersøhavnene72), men dens Handelsbetydning maa ikke
overvurderes. Jærnmalm er en Vare af ringe Værdi. —
Handelen og Skibsfarten mellem Østersølandene og Omverdenen
foregaar nu ikke blot gennem de danske Farvande.
Aabningen af Kielerkanalen i 189 5 har bevirket, at en stor Del af
Skibene er søgt den Vej. Spørgsmaalet om Kielerkanalens og de dan
ske Farvandes større eller mindre Værdi for Skibsfarten skal blive
nøjere behandlet i et følgende Afsnit. —
Der skal ikke her blive gjort Rede for Enkelthederne i den Udvik
ling i de sidste 75 Aar, der har ført til, at Danmark indtager sin nu
værende P lads i Østersøhandelen. Det skal blot i Almindelighed be
mærkes, at Danmark ikke blot er fulgt med
1
i den Udvikling af Øster
sølandenes Handel, der her er skizzeret, men i mange Henseender har
været foran. Malmtransporten, der ikke blot bogstavelig talt, men og-
saa talmæssigt vejer tungt, naar Varemængden i de forskellige Øster
søhavne skal opgøres, har Danmark ingen eller ringe Del i. S a a meget
mere betydningsfuld bliver den Position, de danske Havne indtager,
naar man sammenligner de Varemængder, der transporteres over
dem, med den Varetransport, der sker over andre Østersøhavne. —
Den stærke Udvikling, der siden 18 5 0 er fo regaaet i dansk L and
brug, Industri, Handel, Bankvæsen, Skibsfart og Havnevæsen, er sket
under kraftig gensidig Vekselvirkning mellem de enkelte Erhverv. For
Københavns Handel i Særdeleshed har det haft en umaadelig B e tyd
ning, at Byen i 1894 tog den store og moderne indrettede Frihavn i
Brug. —
4