14 / 115
Rotteplagens Oprindelse og historiske
Udvikling.
R
o t t e n
har, saa langt m a n kan gaa tilbage i Historien, fulgt de
civiliserede Samfund. Medens de fleste and re af Menneskets F jen
der indenfor Dyreverdenen — saadanne der ved en Forhaand sbetrag t-
ning kunde synes saa langt frygteligere saasom Løver, Tigre, Bjørne,
Ulve og Slanger o. s. v. — Sk rid t for Skridt h a r maatte t rykke
tilbage
for Kulturens F remm a rch e , fordi selve Betingelserne for deres Trivsel
forsvandt med dennes Vækst og Udbredelse, h a r
Rotten,
saa at sige,
fulgt Trop med K u ltu ren !
Kulturen som Rotte-
Mennesket h a r selv bane t Rotten Vejen. Ved at
plagens Skaber.
fortrænge Rottens mange naturlige Fjender, ved
at dyrke Jorden, sanke i Lo og Lade, bygge Huse og Byer med Ophob
ning af Næringsstoffer og alskens Kulturaffald h a r Mennesket direkte
givet Rotten dens Livsbetingelser: Beskyttelse, Føde og Ly. Mennesket
h a r endda — om end ligesaa ufrivilligt — stillet et vigtigt
Befordrings
middel
til Rottens Disposition og derigennem direkte medvirket til dens
Udbredelse over hele Kloden.
Baaret frem a f Menneslcets Slcibe har Rot
ten sammen med den hvide Race erobret Verden!
Paa alle Maader h a r
Mennesket saaledes gjort Rotten til (hvad den ikke var ifølge Naturens
Orden)
et Skadedyr —
endda
det mest ødelæggende og sundhedsfarligste
a f alle!
__________
Rottens Udbredelses-
Som selve Kulturen h a r Rotten
Hjemsted
og
Ud-
historie.
gangspunkt
i
Asien.
Allerede i Aartusinder h a r her
de ældste Kulturfolk kend t Rotten som Skadedyr. Ved Udgravninger i
Babylonien og Assyrien h a r m an funden b rænd te Lertavler med F r em
stillinger af Rotter. Assyrerkongen,
Senakherib
(705 —680 f. Kr. F.), er
paa en a f disse Tavler fremstillet siddende paa sin Tronstol med en
Rotte i Haanden — et Symbol paa den truende Sot. Ved et Felttog, som
samme Konge foretog mod Judæa for at erobre Jerusalem , be retter Bi
belen, at Herrens Engel ved et Mirakel slog Assyrerhæren paa Flugt.
Paa een eneste Nat døde 185.000 Assyrer i Lejren (2. Krøn. 32; — Prof.
Es. 36, 36). Den oldgræske Historieskriver,
Herodot,
der skildrer samme
Felttog, der fandt Sted Aar 701 f. Kr. F., fortæller imidlertid, at det