20 / 115
15
Allerede i det XVI. Aarhund rede begyndte m an a t konstruere
sindrige
Rottefælder
med Falddøre, »Vipper« o. 1. I Stedet for de nu
saa almindelige Fjeder-Klapfæller, anvend te m an dengang et indviklet
Apparat, der lignede et Armbryst-Skydevaaben, idet F jederen var erstat
tet a f en spænd t Bue.
Ogsaa Kemiens Opdagelser m. H. t. F remstillingen af
Giftstoffer
begyndte m a n for to-tre Aa rhund reder siden at bringe i Anvendelse.
Saavel »Rottekrudt« (Arsensyrling) som Strandløg h a r m a n i over 200
Aar anvend t til at b lande i Lokkemad.
De »
professionelle Rottejægere
«, der, som beskrevet, allerede forekom
m e r i Middelalderen, og hvem det alene paahvilede at føre Kampen
mod Rotterne, ligetil P riv a tm an d selv tog Opgaven op, tog da ogsaa
disse v irk sommere K ampm id le r i deres Tjeneste samtidigt med, a t de
selv blev alm indeligere og mere fast knyttede til deres Haandtering. I
det XVII. Aa rhund rede var de professionelle
italienske
Rottejægere for
synede med F a n e r med paamalede Gengivelser af Rotter og Mus. Ved
deres Side b a r de et Sværd, hvorfra døde Rotter hang ned, medens de
i Ha anden b a r en lille Kasse med forgiftet Lokkemad.
Kongelig ansatte Rottejægere forekommer ligefra Middelalderens
Slutning. I 1741 omtales i
England
en kongelig Rottedræber (»Rat-
killer«), der aarligt oppebar Lstr.: 100, en betydelig Gage for hine Tider.
Fo r Danma rk s Vedkommende opbevares endnu i Rigsarkivet en
Bestalling fra 1667, ifølge hvilken Kong
Frederik 111
det Aar ansatte en
Kammerjæger til at holde samtlige kongelige Stalde, Bryggerhuset, Tøj
huset, Proviantgaarden, Klædekammeret, Bygningerne paa Holmen o. s. v.
fri for Rotter.
E fterh aand en gav den voksende Ku ltur sig ogsaa Udslag i Retning
af
voksende Oplysning
om Rotteplagens Art og Væsen, saaledes at ogsaa
Menigmand
faldt fra sin Overtro med Hensyn til Rottens Uovervindelig
hed ved menneskelige Vaaben. En engelsk Doktor,
Thomas Lodge,
behand lede saaledes allerede i 1603 Spørgsmaalet om Rottens Andel i
Pestens Udbredelse i en hel videnskabelig Afhandling, hvori han ad
statistisk Vej viser, hvorledes Dødeligheden under en Pestepidemi var
langt større hos Rotten end hos Mennesket. Han kom til det Resultat,
at Rotten gennemgaaende var 20 Gange saa modtagelig for Smitten.
I 1768 udgav en engelsk kgl. ansat Rottejæger,
Robert Sm ith
en hel
Vejledning i Rotteudryddelse: »The complete rat-catcher« med detail-
lerede Oplysninger om alle de forskellige Midler, der stod til Raadighed,
og hvorledes de skulde anvendes, for at »den fuldstændige Udryddelse«
(The u tte r extirpation«) af disse »fordærvelige Skadedyr« (mischievous
virm in«) kunde opnaaes. En hel L ite ra tu r paa alle mulige Sprog al
lignende Vejledninger i Rotteudryddelse til Brug for P riv a tm an d h a r de
sidste 150 Aar set fremkomme. — —
Det XIX. Aarhundrede, der bragte Menneskeheden saa betydnings
fulde F rem sk rid t paa det tekniske, social-økonomiske og sanitære Om-