20
en ihæ rd ig Forfølgelse overalt, 3) at Udryddelsen gennemførtes for et
M in im um af Udgifter
— derved bl. a. at komme rc ie lt interesserede Spe
ku la n te r ikke gennem en Monopolisering af unød igt dyre Ro ttem id ler
ku nd e udby tte Grundejerne, 4) at ingen Penge udgaves uden et synligt
Æqv iva len t af ud ryddede Rotter, 5) at en statistisk, ved klare Tal belyst
Oversigt over det naaede Resultat samtidigt etableredes, c') at de u d
ryddede Rotter — derved a t de indsamledes — lod sig uskadeliggøre
paa betryggende Maade for den offentlige Sundhed (ved Nedgravning
eller Fo rb rænd ing).
„Komiteen til Fremme
Fo redraget gav Anledning til en a lm indelig Dis-
af Rotternes rationnelle
kussion om Sagen, og endnu samme Aften nedsattes
Udryddelse“ stiftes.
paa Initiativ af Grosserer
Joh. A . Neiendam
en
Komité
med Foredragsholderen som Fo rmand , ligesom der ved en a l
m indelig Indsamling tilvejebragtes en »Krigskasse«.
Det var et stort Arbejde, Komiteen havde paataget sig. Ikke blot
med Hensyn til selve Opgaven. Rørst og fremmest gjaldt det om a t be
kæmpe mange Menneskers kortsynede Lyst til at finde Sagen morsom,
endog latterlig.
Regeringen anmodes
Den
J a n u a r 1899 indsendte Komiteen bistaaet
om at fremsætte et
af forskellige Stats- og Kommune-Rep ræsen tan ter
Lovforslag.
et Andragende til Lovgivningsmagten s am t en Hen
vendelse til Københavns Magistrat i det dobbelte Fo rm a a l at paavirke
Regeringen til at udarbejde et Lovforslag og Kommunen til at foranstalte
en Udryddelse efter Komiteens P lan eller støtte Komiteen i selv at ivæ rk
sætte en Præmiering. Hverken Magistraten eller Regeringen viste im id
lertid Sagen den fornødne Interesse. I Ministerialkontorerne fandt man
ingen Ramme for Udgifternes Opstilling.
Forgæves henvistes Sagen til Kultusministeriet (da der jo var noget
der hed »Kirkerotter«) til Marineministeriet (da der ogsaa fandtes »Vand
rotter«) og til Krigsministeriet (da det jo drejede sig om en »Krig« mod
Rotterne) o. s. v. indtil den, i. H. t. Bestemmelsen om Sager der ikke
kan bringes ind under noget Ministeriums Ramme, henvistes til Kon-
seilspræsidenten.
Denne Ministers Tvivl om Sagens prak tiske Løs-
Komiteen iværksætter
.
,
,
rT
,
Prøve-Præmiering.
nm § b r a Ste Komiteen et øjeblikkeligt Nederlag,
100,000 Rotter indfanges
hvorfor Komiteen besluttede at løse Opgaven paa
i ca. 18 Uger.
egen Haand.
Ved Komiteens Henvendelse til for
skellige Myndigheder og Institutioner s am t til By
ens Borgere tilvejebragtes det fornødne Fond. Københavns og F red e rik s
berg Kommunalbestyrelser stillede hver et Beløb af 1000 Kroner til Raa-
dighed for Komiteen. Under Magistratens Billigelse stillede de
køben
havnske Brandstationer
sig velvilligt til Disposition som
Indsam lings
stationer,
ligesom Magistraten tillod Nedgravning i Kommunen s ydre
Distrikter af indsamlede Rottekadavere.
Komiteen kunde da demonstrere sin Plan.