KampenModRotterne

21 / 115

16
raade, bragte ogsaa efterhaanden, om end ku n saare langsomt, Spørgs-
m a a le t 0111 Rotteplagens Bekæmpelse ind paa nye og mere frugtbringende
Veje. Navnlig v a r det Videnskaben, der i dette Aarhund rede begyndte
a t kaste Lys over Rotteplagens Betydning, ikke blot for P riv a tm a n d men
for hele Samfundet. Man begyndte sporadisk at aabne Øjnene for, at
Rotteplagen, trods alle de mange virkningsfulde Midler, m a n e fte rh a a n ­
den havde b rag t i Anvendelse i Kampen mod Rotten, i det liele og store
var i uafbrudt stærk Tiltagende. Navnlig Zoologerne beskæftigede sig
med dette Spørgsmaal. De paaviste, hvorledes den nye Rotteart, der
havde oversvømmet Europa var saa langt graadigere end sin Forgænger,
a t den satte sine Tænder i alt, baade animalske, vegetabilske og m in e ­
ralske Stoffer. Sam tid igt med, at den gjorde ubodelig Skade ved a t a n ­
gribe de nyttigste Husdyr og de kosteligste Varelagre, kunde den, om galt
skulde være, ogsaa opretholde Livet alene ved Latringødning. Andre
Zoologer h a r paavist, hvorledes den b run e Rottes Formeringsevne ikke
b lo t er større end den sortes, men ogsaa i Tiltagende, saaledes, at medens
den omk ring Aar 1800 højst satte 6 Unger i Verden i hv e rt Kuld, satte
den omk ring 1835 indtil 15 Unger i Verden i et enkelt Kuld og i 1890
endog indtil 21 Unger i et Kuld. Man begyndte ogsaa indenfor
snævrere videnskabelige Kredse at klargøre sig, at det v a r umaadelige
Summer, som aarlig t lagdes øde rund t om i Kulturlandene gennem den
tiltagende Rotteplage. Samtidigt begyndte and re fremragende Viden-
sk a b smæ n d at fastslaa, at den b rune Rotte ogsaa paa mangfoldige Om-
ra ade r r ummed e direkte Fare for Menneskets Sundhed. Man begyndte
a t øjne Rottens overordentlige Betydning som Smittebærer og Forplanter
a f de epidemiske Sygdomme.
At Pestens Udbredelse hovedsagelig skyldes Tilstedeværelse af Rot­
ter i stor Mængde, er en Kendsgerning, man, som sagt, i Aartu sinder
havde anet. I den sidste Halvdel af det XIX. Aarhund rede fremkom en
Række V idenskabsmænd med de afgørende Beviser herfor. Forskellige
videnskabelige Forsøg i Indien unde r de der opdukkende Pestep idem ier
bragte klare Beviser for, at Rotten var den egentlige Bærer a f Pestens
Smittekim, idet in tet andet Væsen viste en saadan Modtagelighed for
Sm ittek imen som Rotten. Man paaviste, at det v a r den for Mennesket
og Rotten fælles Loppeart (pulex irritans), der ved at forlade de pest­
døde Rotter og gaa over paa Mennesket indpodede Smitten. Derfor viste
den egentlige Pest, den saakaldte Bubonpest (»Byldepest«), sig i sit tid ­
ligste Stadie som et Loppestik, der efterhaanden (hvis ikke P atien ten
døde forinden) svulmede op til en større Byld.
Selve Pestens Ophav, Smittekimen, identificerede og bestemte man
endelig i Aaret 1894 i Hongkong, hvor Direktøren for det derværende
Pasteur-Institut, F ran skm and en Dr. Jersin, og J apan e ren Prof., Dr.
S. Kitasato samtidigt opdagede Pestbacillen. Man var nu kommen til
fuldkommen Klarhed over Pestens Aarsag og Udbredelsesmaade, a t den
skyldtes en Bakterie, der under særlige Forho ld i Pestens faste Arne