Previous Page  16 / 115 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 115 Next Page
Page Background

11

At Rottens Tilstedeværelse er en Hovedbetingelse

Rotterne og Pesten.

for

p e s f e n s

Udbrud, og a t Rotten h a r været og er

den væsentligste Fo rp la n te r og Udbreder af denne frygtelige Farsot, er

en tu sindaarig Erfaring, som dog først den moderne Videnskab h a r fast-

slaaet som en uomstødelig Kendsgerning.

Allerede af Ribelen fremgaar det, at m an i A a rhund red e r før Kri­

sti Fødsel h a r anet denne Sammenhæng i den antike Orient. Da en svær

RyIdesot rasede i

Philisternes Land

paa

Samuels

Tid, og Philisterne, der

havde erobret den hellige Ark fra Jøde rne , besluttede at sende Arken

tilbage med sam t et »Sonoffer« til Jødernes frygtede Gud, forfærdigede

de efter deres P ræsters Anvisning 5 Rylder og 5 Rotter af pu re Guld,

en Ryid og en Rotte for hver af de 5 Hovedstæder i Landet, for paa denne

Maade at an ra abe Israels Gud om Refrielse for Soten (1. Sam.-Bog, 6.).

Ogsaa de gamle

Grækere

anede en Forbindelse mellem Rotten og

Pesten og fremstillede Guden

Apolio,

der i Illiaden besynges som den

store Pestsender, ho ldende en Bue i den ene Haand og i den anden —

i Stedet for en Pil — den frygtelige Rotte, Symbolet paa den Plage

h a n sendte over Landet.

Den store arabiske Læge,

Avicenna,

der levede i det X. Aarhundrede,

gik endnu videre, idet h a n paaviste, at en pludseligt opstaaende stærk

Dødelighed b land t Rotterne i Forbindelse med en Masseudvandring af

disse var et sikkert Varsel om en Pests nære Udbrud.

Kinesere

og

Indere

h a r i Aa rhund reder gjort den samme Erfaring.

I det indiske Digterværk »Bhavagta Purana«, der er skrevet for over

800 Aar siden, raades Indbyggerne til at fly en Egn, saa saare en Døde­

lighed griber Rotterne. — —

Overalt, hvor Rotten er trængt frem, er

Pesten

fulgt efter. Ikke saa-

ledes at forstaa at Pest va r Rottens direkte Følge. A a rhund red e r kunde

medgaa før Pesten fulgte Trop.

Gennem hele

Oldtiden

synes Pesten at have ho ld t sig til

Asien.

I

Europa forekom den kun sporadisk, men den voksende Rottemængde

lagde Veddet til Baalet, og en pludselig Invasion af nye Rotter fra en

pestsyg Egn kunde sætte Luen t i l . ,

Den

store Folkevandring,

der i det V. og VI. Aarhund rede affolkede

enorme S trækninger i Centralasien og Sydøst-Europa og bragte Rotterne

til i Skarevis a t følge Hunner, Avarer, Serbere og Bulgarer ind i det

østromerske Rige,

bragte ogsaa Pesten.

Aar 542 satte denne grufulde Farso t fast Fod i Europa. Skønt Kej­

ser

Justin ian

beordrede Oprettelsen af Quran tæne-Fo ran staltninger, de

ældste Historien omtaler, rasede Pesten saa frygteligt i Millionbyen

Kon-

stantinopel,

at der daglig døde over 5000 Mennesker.

Med Konstantinopel som Udfaldsport bredte Pesten sig som en

Løbeild over Verdensdelen. De byzantiske Handelsskibe førte den hid

overalt.