14
Den begyndte sin Verdenserobring i
1727.
Dreven ud af sine
Hjemlande, Indien og Persien, af en ua lm indelig stæ rk Hungersnød og
svære Jordskælv, svømmede den, det Aar, i uhy re Sværme over Volga-
floden og udb red te sig derefter over hele Sydrusland. I 1750 havde
den naaet Balkanlandene, Østrig-Ungarn og Schlesien.
Lang t hurtigere
udbredte den sig dog ad Søvejen.
Med Skibe fra Odessa naaede den i
1731 Eng land , og allerede i 1735 No rdamerikas Kyst. F r a Eng land
bred te den sig over No rmand ie t til F rank rig . I 1753 ho ld t den sit
Indtog i Paris. Aar 1800 havde den udb red t sig over hele Ty sk
land. Fø rst 1809 trængte den ind i Svejts.
Til D a nm a rk naaede den i 1790. I 1834 havde den ganske for
trængt den sorte Rotte i København. I Jy lland udb red te den sig lang
somt og na aede først Thy i 1847.
I den nye Verden udb red te
den sig paa tilsvarende Maade lang
somt ind i det indre. Her ma a tte den følge T rop med Civilisatio
nen! Medens den, som nævnt, allerede havde naae t enkelte Havnebyer
i 1735, passerede den først Missouri i 1870, naaede i 1880 San Francisco,
og havde først ud b red t sig over samtlige no rd ame rik an sk e F ris ta te r
Aar 1 9 0 0 ! --------
Den
brune Rotte,
der saaledes h a r befriet Menneskeheden for sin
sorte Rival og vel en T id selv er blevet hæmm e t i sin Udvikling unde r
Kampen mod denne, h a r im id lertid hu rtig t udviklet sig til en langt far
ligere Kulturfjende. Foruden, at den b rune Rotte nemlig r umm e r samme
F a re for Menneskets Sundhed som sin Forgænger, er den m. H. t. den
Ødelæggelse, den anretter, langt frygteligere end hin. Medens den sorte
Rotte som Vegetarianer væsentligst kun gjorde Skade paa Korn o. 1.,
ang ribe r den
altædende
b rune Rotte tillige F je rk ræ og Husdyr. Dens
overordentlige Graadighed og Evne til at gennemgnave endog Læder,
Zink og Bly i Forbindelse med, at den er langt mere »Byrotte« end den
sorte, sætter den i Stand til at tilføje Menneskeheden stor økonom isk
Skade ikke blot paa Korn, men paa værdifulde Varelagre, Kabler og
and re ko stbare Ledninger, sam t Bygninger. Dertil kommer, at dens
Fo rme ring sevne er endnu langt større end den sorte Rottes.
Kampen mod Rotte-
Hvad h a r m an da i de sidste A a r h u n d red e rjg jo rt
plagen i den^nyere og
fQr
bekæmpe dette stadigt om sig gribende Onde,
ma a man ganske natu rlig t spørge? De »m idde l
alderlige« Kampme toder h a r man naturligvis efterhaanden suppleret
eller erstattet med
bedre,
og det allerede paa et ret tidligt T idspunkt.
Som alt bemæ rke t h a r den fremadsk ridende Hygiejne, der bl. a.
her i E u rop a h a r forskaanet den b run e Rotle for Pesten, i Forbindelse
m ed hele Kulturens Vækst dog i første Række været i Rottens
Favør
og
givet den baade bedre Beskyttelse, flere Skjulesteder og Adgang til rige
ligere Føde. Fø rst i anden Række h a r det almindelige F rem s k rid t og-
saa givet sig Udslag i en mere maalbevidst
Forfølgelse af Sladedyret.