23 / 115
Den organiserede Rottebekæmpelses
Udvikling (1898-1921).
i.
1 8 9 8 —1901 :
Rottesagen rejses i København, hvor en systematisk
Udryddelse iværksættes.
Et Lovforslag fremsættes 1901.
M
e n n e s k e t s
Kamp mod Rotteplagen ind traad te i en
n y Æ ra
— ud
taler den engelske Naturalist og Zoolog W. R. Boel ter i sin Bog:
»The Rat Problem« (London 1909) — da
Ingeniør Em il Zuschlag
i Aar
1898 rejste den Bevægelse, der efterhaanden er resu lteret i, at der i de
vigtigste Stater Verden over er
organiseret
en systematisk Bekæmpelse
af Rotteplagen paa Basis af særlige
Love.
Ved et Agitations-Foredrag, der afholdtes den 25.
Rottefarens Betydning. yjo v e m ]:)er
[ Hctandværkerforeningens store Sal
for de
københavn ske Grundejere, startedes Bevægelsen. Ved Foredraget, der
vakte stæ rk Sensation, belyste Ingeniør Zuschlag en organiseret Bekæm
pelses
almene
og omfattende Betydning ved a t paavise den enorme
Skade, Rotterne tilføjede Samfundet baade
økonomisk
og
hygiejnisk.
Gennem Aa rhund red e r havde Rotteplagen været i Tiltagen. Den
b run e Vandringsrotte, der i henved 2 Aarhund red e r havde hærget
Europa, v a r endnu frygteligere end dens Forgænger. Dens Fo rm e ring s
evne v a r enorm og tilmed i beviseligt Tiltagende. Dens Graadighed
stod i Forho ld til dens Evne til at trænge gennem alt — Glas, Jern,
Staal og h a a rd s tøb t Cement undtagen. Dens Ødelæggelser r am te saa
godt som alle materielle Kulturværdier og beløb sig, selv for smaa
Lande, til
mange Millioner aarlig.
Dens Fa re som Sm ittebæ rer var
endnu frygteligere, thi det var ikke blot Pesten, men
Trikinosen
og
Dyreepidemier som
Mund- og Klovesyge, Snive
og mange and re Syg
domme, der paaviseligt væsentligst forplantedes ved Rotterne.
Rotteplagen var derfor et truende
Samfundsonde,
der
maatte
be
kæmpes ud fra dette Synspunkt hvis m a n vilde forhindre, at Ondet blev
utaaleligt!